Find kiropraktor online
En kiropraktor er autoriseret til at undersøge, behandle og forebygge smerter, som er relateret til muskler, led og knogler i kroppen.
Mange henvender sig til en kiropraktor, hvis de har smerter i nakke, ryg eller lænd. Smerterne kan være forskellige - alt fra ømme muskler til hovedpine og alvorlige skader, såsom en diskusprolaps.
Henvisning fra egen læge?
Det er ikke nødvendigt at have en henvisning til en kiropraktor, fra sin læge eller speciallæge. Dette skyldes bl.a. at en kiropraktor er højtuddannet, på niveau med en læge, og derfor selvstændigt kan undersøge og diagnosticere en eventuel skade. Hvis der skulle være behov for undersøgelse, som kiropraktoren ikke selv kan klare, vil der oftest blive henvist til egen læge.
Forløbet hos en kiropraktor
Hvis du har smerter, bør du tage kontakt til en kiropraktor. Her vil du få foretaget en grundig undersøgelse af området, hvor du har ondt samt få stillet en diagnose. Af og til kan det være nødvendigt at få foretaget en røntgenundersøgelse, som stort set alle kiropraktorer kan udføre på stedet.
Som patient, er det vigtigt at få viden omkring ens skade, så du kan håndtere skaden bedst muligt, i det daglige. Det vil nemlig have en stor betydning, for hele behandlingsforløbet. Den rette rådgivning og information anses som en selvstændig del af forløbet.
Behandlingsformer
Kiropraktoren anvender forskellige behandlingsformer. Ved en manuel behandling bruger kiropraktoren sine hænder til at løsne de ømme områder på kroppen. En manipulationsbehandling er en metode, hvor funktionen i et led rettes, ved en genkendelig knæk-lyd. Det er en specifik og nænsom metode, dog kan det godt lyde lidt voldsomt for patienten.
Genoptræning og øvelser kan også hjælpe på patientens problemer. Her kræver det en ekstra indsats for patienten selv, da nogle øvelser kan foregå i hjemmet eller i klinikkens faciliteter. Dette kan både være styrke-, koordinations-, smidigheds- og stabilitetstræning
Desværre kan mange skader være tilbagevendende, og derfor er forebyggelsen en vigtig del af et behandlingsforløb. Dette gælder især regelmæssig træning.
Massage
Ved en massagebehandling, bruges der forskellige former for greb og teknikker, som kan give en lindrende og afslappende virkning, for kroppen og muskulaturen. En behandling består af vrid, tryk og bevægelser af musklerne og vævet.
Har du brug for en massagebehandling?
Massagebehandlinger kan have vidt forskellige formål. Det kan bl.a. gøres, hvis man ønsker en behagelig oplevelse, hvor man vil forkæle sig selv. Det kan også være som led i en behandling, hvis patienten har smerter i ryg, skuldre eller resten af kroppen.
En massagebehandling kan være ekstra relevant hos en patient med spændingshovedpine, muskelspændinger eller ved restitution efter en hård sportspræstation.
Professionelle massagebehandlinger
På klinikker bruges professionelle og erfarne massører, som har en relevant uddannelse eller baggrund.
Massage kan være nødvendigt for mange, da der over tid vil ophobe sig affaldsstoffer i musklerne. Affaldsstofferne kan blokere for normal ilttilførsel til kroppens muskler og væv. Her kan en massagebehandling fjerne affaldsstofferne og løsne op for musklerne, så man igen kan slappe af i kroppen.
Årsager til muskelspændinger
Der kan være forskellige årsager til, at kroppen har brug for en behandling. I dag arbejder mange på kontor, og sidder i den samme arbejdsstilling dagen lang. Dette giver et ensformigt arbejde, som kan give spændinger i både nakke, ryg og lænd. Desuden kan en overbelastning give problemer med kroppens muskler, hvis man f.eks. har løftet for tunge ting eller trænet for meget.
Fokus på velvære
En massagebehandling er for mange en luksusting, men det kan også bruges som et pusterum, i en travl hverdag, hvor du vil blive plejet, både mentalt og fysisk. Efter en behandling, vil de fleste opleve fornyet energi, som kan bruges effektivt i det daglige arbejde.
Hvad er ydernummer?
Et ydernummer er det nummer, der bliver tildelt en privatpraktiserende kiropraktor, som yder behandlinger med tilskud fra den offentlige sygesikring.
Kiropraktorens ydernummer fortæller om antallet af tilskudsberettigede behandlingstimer er over eller under 30 timer.