Ordbog: kiropraktiske begreber

Sådan bruger du ordbogen

Opslagene er ordnet alfabetisk og delt op i fire grupper. Hvert opslag forklarer begrebet i få sætninger og linker til vores sider om symptomer og behandlinger, hvor du kan læse mere. Ordbogen er skrevet til patienter, ikke til fagfolk, og forenkler derfor nogle steder.

A–F

Anamnese

Den samtale, der indleder en konsultation, hvor kiropraktoren spørger ind til dine symptomer, deres forløb og din sygehistorie. Anamnesen er en vigtig del af udredningen og danner grundlag for undersøgelsen.

Artrose

Det medicinske ord for slidgigt: en tilstand, hvor ledbrusken bliver tyndere, og leddet kan blive stift og smertefuldt. Artrose er almindelig med alderen og kan ofte lindres med træning og aktivitet.

Autorisation

Officiel godkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som giver ret til at bruge en beskyttet titel som kiropraktor. Autorisation indebærer tilsyn, journalpligt og klageadgang.

Bløddelsbehandling

Behandling af muskler, sener og bindevæv med tryk, udspænding og massagelignende teknikker. Bruges ofte sammen med ledbehandling. Læs mere om bløddelsbehandling.

Cand.manu.

Kort for candidatus/candidata manuensis, den akademiske titel efter den 5-årige kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet. Efter uddannelsen følger et års turnus, før man får selvstændig autorisation.

Cauda equina-syndrom

En sjælden men alvorlig tilstand, hvor nerverne nederst i rygmarvskanalen trykkes, fx af en stor diskusprolaps. Giver problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed i skridtet og svaghed i benene og kræver akut lægehjælp.

Cervikal

Betyder "som hører til nakken". Nakkehvirvlerne kaldes C1-C7, og cervikale smerter er nakkesmerter.

Diskus

Bruskskiven mellem to ryghvirvler, der fungerer som støddæmper og giver rygsøjlen bevægelighed. Består af en fast ring og en blød kerne.

Diskusprolaps

Når den bløde kerne i en diskus presser sig ud gennem ringen og kan trykke på en nerverod. Kan give udstrålende smerter, snurren eller nedsat kraft, men mange prolapser svinder af sig selv over måneder. Læs mere om diskusprolaps.

Dry needling

Behandling af spændte muskler med tynde nåle som dem, der bruges til akupunktur, men ud fra en vestlig anatomisk forståelse af triggerpunkter. Læs mere om dry needling.

Facetled

De små led bag på rygsøjlen, der forbinder hvirvlerne og styrer bevægelsen. Facetleddene kan blive irriterede eller slidte og er en almindelig kilde til lokale rygsmerter.

G–L

GLA:D

Godt Liv med Artrose i Danmark – et struktureret uddannelses- og træningsforløb for mennesker med slidgigt i knæ, hofte eller ryg, udviklet på Syddansk Universitet. Udbydes af certificerede fysioterapeuter og kiropraktorer.

HVLA

High velocity, low amplitude: den tekniske betegnelse for klassisk kiropraktisk manipulation, hvor leddet føres hurtigt gennem et meget lille bevægeudslag. Ofte ledsaget af en knæklyd.

Iskias

Smerter, der stråler fra lænden eller sædet ned i benet langs iskiasnervens forløb. Ofte udløst af tryk eller irritation på en nerverod i lænden. Læs mere om iskias.

Kavitation

Knæklyden ved manipulation. Opstår, når trykket i ledvæsken ændres hurtigt, så små gasbobler dannes og kollapser. Lyden er ikke knogler, der sættes på plads, og er ikke nødvendig for, at behandlingen virker.

Kiropraktisk justering (manipulation)

En hurtig, kontrolleret bevægelse af et led ud over dets aktive bevægeudslag, men inden for den anatomiske grænse. Bruges til at lindre smerte og øge bevægeligheden. Læs mere om manipulation.

Kronisk smerte

Smerte, der har varet længere end tre måneder. Ved kroniske smerter spiller nervesystemets følsomhed, søvn, stress og aktivitetsniveau ofte en større rolle end den oprindelige skade.

Lumbago

Det medicinske ord for akutte lændesmerter uden udstråling, i daglig tale hold i ryggen. Er ubehageligt, men oftest ufarligt og går typisk over inden for få uger.

Lumbal

Betyder "som hører til lænden". Lændehvirvlerne kaldes L1-L5, og lumbale smerter er lændesmerter.

M–R

McKenzie-metoden

En undersøgelses- og behandlingsmetode, hvor gentagne bevægelser i bestemte retninger bruges til at finde øvelser, der mindsker smerten, med stor vægt på selvbehandling. Læs mere om McKenzie-metoden.

Mobilisering

Rolige, gentagne bevægelser af et led inden for dets normale bevægeudslag, uden det hurtige stød, der kendetegner manipulation. Et blidere alternativ, der ofte vælges til ældre eller nervøse patienter. Læs mere om mobilisering.

MR-skanning

Magnetisk resonans-skanning, som viser bløddele som diskus, nerver og rygmarv i detaljer uden røntgenstråling. Bruges, når resultatet kan ændre behandlingen, fx ved mistanke om diskusprolaps med nervepåvirkning. Kiropraktorer kan henvise til MR efter regionale aftaler.

Myoser

Dagligdags betegnelse for ømme, spændte områder i musklerne. Begrebet er ikke en præcis diagnose, men beskriver muskelspænding, der kan give lokal smerte og stivhed.

Nerverodspåvirkning

Tryk eller irritation på en nerverod, der hvor den forlader rygsøjlen, fx fra en diskusprolaps eller forsnævring. Giver symptomer i det område, nerven forsyner: udstrålende smerte, snurren eller nedsat kraft.

NKR

Nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger baseret på forskning, fx om behandling af lænderygsmerter og nakkesmerter, som kiropraktorer og andre sundhedspersoner forventes at følge.

Osteoporose

Knogleskørhed: nedsat knoglemasse, der øger risikoen for brud, også i ryghvirvlerne. Kendt osteoporose har betydning for valget af behandlingsteknik, og kiropraktoren skal vide det.

Overenskomst

Aftalen mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der fastlægger honorarer, tilskud og vilkår for kiropraktorbehandling med regionstilskud. Se også ydernummer og Hvad koster en kiropraktor?.

Pakkeforløb

Særligt forløb i overenskomsten med højere regionstilskud til patienter med bestemte lidelser, fx diskusprolaps med nerverodspåvirkning eller spinalstenose. Kiropraktoren vurderer, om du er omfattet.

Paræstesier

Snurrende, prikkende eller sovende fornemmelser i huden, fx snurren i fingrene. Skyldes ofte påvirkning af en nerve og undersøges med neurologiske test.

Piskesmæld

Skade på nakkens bløddele efter et pludseligt ryk, typisk ved påkørsel bagfra. Giver nakkesmerter, stivhed og ofte hovedpine. Læs mere om piskesmæld.

Radikulopati

Lægelig betegnelse for symptomer fra en påvirket nerverod: udstrålende smerte, føleforstyrrelser, nedsat kraft eller svækkede reflekser. Iskias er en form for radikulopati.

Røde flag

Tegn i sygehistorien eller undersøgelsen, der kan pege på alvorlig sygdom bag smerterne, fx feber, vægttab, natlige smerter, nedsat kraft eller problemer med vandladning. Kræver lægelig udredning, før der behandles.

Røntgen

Billeddiagnostik, der viser knogler og led, men ikke bløddele. Kiropraktorer må tage og vurdere røntgenbilleder, men gør det kun, når resultatet kan ændre diagnosen eller behandlingen.

S–Å

Segment

En bevægeenhed i rygsøjlen bestående af to hvirvler, diskus imellem dem og de to facetled. Når kiropraktoren taler om et segment, menes et bestemt niveau i ryggen.

SI-led

Sacroiliacaleddene mellem korsbenet og hoftebenene bagerst i bækkenet. Kan give smerter nederst i lænden og i sædet, ofte i den ene side, og behandles med mobilisering, manipulation og øvelser. Se bækkenbehandling.

Skoliose

En sidekrumning af rygsøjlen. Lette skolioser er almindelige og giver sjældent symptomer, mens større krumninger følges af en læge, især hos børn og unge i vækst.

Spinalstenose

Forsnævring af rygmarvskanalen, oftest i lænden og med alderen. Giver typisk smerter, træthed eller snurren i benene ved gang og stand, som lindres ved at sidde eller bøje sig frem. Omfattet af pakkeforløb.

Spondylose

Samlebetegnelse for aldersbetingede forandringer i rygsøjlen, fx lavere diskus og knoglepåbygning. Ses hos de fleste med alderen og hænger ofte ikke sammen med smerter.

Subluksation

Historisk kiropraktisk begreb for en hvirvel, der antoges at være forskubbet og at forstyrre nervesystemet. I den betydning er begrebet ikke understøttet af forskning, og det bruges ikke i moderne, evidensbaseret kiropraktik i Danmark. I lægelig sprogbrug betyder subluksation en delvis ledskred, hvilket er noget andet.

Sygeforsikring "danmark"

Privat, medlemsejet sygeforsikring, hvor gruppe 1, 2 og 5 giver tilskud til kiropraktorbehandling oven i regionens tilskud. Klinikken indberetter typisk automatisk.

Tendinopati

Smertefuld sene, fx ved tennisalbue eller i akillessenen, ofte efter overbelastning. Behandles primært med tilpasset belastning og øvelser.

Thorakal

Betyder "som hører til brystryggen". Brysthvirvlerne kaldes T1-T12, og thorakale smerter mærkes typisk mellem skulderbladene. Se smerter mellem skulderbladene.

Triggerpunkt

Et ømt, spændt punkt i en muskel, som ved tryk kan give smerte, der stråler til et andet område. Behandles med tryk, udspænding eller dry needling. Læs mere om triggerpunktbehandling.

Turnus

Den etårige praktiske uddannelse i en godkendt klinik under supervision, som nyuddannede kiropraktorer skal gennemføre efter universitetet, før de får selvstændig autorisation.

Ultralydsskanning

Billeddiagnostik med lydbølger, der viser muskler, sener, slimsække og ledoverflader uden stråling. Mange kiropraktorer er uddannet i ultralyd og bruger det til at undersøge skulder, albue, hofte, knæ og fod. Læs mere om udredning og ultralydsskanning.

Uspecifikke rygsmerter

Rygsmerter, hvor der ikke kan påvises en bestemt skade eller sygdom som årsag. Langt de fleste rygsmerter er uspecifikke. Det betyder ikke, at smerten er indbildt, men at der ikke er noget alvorligt bag, og at aktivitet og øvelser er den vigtigste behandling. Se rygsmerter.

Ydernummer

Det nummer, en klinik får, når den tilslutter sig overenskomsten med regionerne. Behandling i en klinik med ydernummer giver automatisk regionstilskud, når du viser dit sundhedskort.