Enhver behandling hos kiropraktoren begynder med en undersøgelse. Kiropraktoren gennemgår din sygehistorie, undersøger led, muskler og nerver og screener for tegn på alvorlig sygdom, før der lægges en plan. Mange klinikker kan supplere med ultralydsskanning eller røntgen, og kiropraktoren kan henvise videre til MR-skanning eller egen læge, når det er relevant.
Udredning er den proces, hvor kiropraktoren finder ud af, hvad dine smerter sandsynligvis skyldes, om de kan behandles i klinikken, og om du i stedet skal videre til læge eller sygehus. Kiropraktorer i Danmark har en femårig universitetsuddannelse (cand.manu.) og et års turnus og er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed. Uddannelsen lægger stor vægt på diagnostik af bevægeapparatet, og kiropraktoren må som en af få faggrupper uden for lægestanden selv tage og tolke røntgenbilleder og udføre ultralydsskanning af muskler, sener og led.
Udredningen er ikke en engangsting: vurderingen tages op igen, hvis symptomerne ændrer sig eller ikke bedres som forventet.
Du behøver ingen henvisning for at gå til kiropraktor, og undersøgelsen er relevant ved stort set alle smerter i ryg, nakke, led og muskler. Typiske situationer er:
Første konsultation varer typisk 30-60 minutter og er længere end de følgende behandlinger. Den består af tre dele.
Kiropraktoren spørger til, hvor og hvordan det gør ondt, hvornår det begyndte, hvad der forværrer og lindrer, hvordan smerterne påvirker søvn, arbejde og fritid, og om du har haft lignende gener før. Du bliver også spurgt om tidligere sygdomme, operationer, medicin, almen helbredstilstand og arv. Samtalen er den vigtigste del af udredningen; de fleste diagnoser stilles på baggrund af den og bekræftes af undersøgelsen.
Herefter undersøger kiropraktoren dig, typisk i undertøj eller løst tøj. Det omfatter at se på holdning og bevægemønstre, teste bevægeligheden i rygsøjle og led, mærke efter ømhed, spænding og hævelse og udføre specifikke test af led, sener og ledbånd. Ofte testes også de dele af kroppen, der kan give smerter det sted, du har ondt – fx hoften ved knæsmerter og nakken ved skuldersmerter.
Ved udstrålende smerter, snurren eller kraftnedsættelse undersøges reflekser, muskelkraft og følesans for at afgøre, om en nerverod er påvirket, og i så fald hvilken. Gennem hele undersøgelsen screener kiropraktoren for røde flag – fund, der kan tyde på alvorlig sygdom bag smerterne, fx brud, infektion, kræft, inflammatorisk gigt eller tryk på rygmarven. Røde flag er sjældne, men vigtige at opdage, og de fører til henvisning til egen læge eller akut til sygehus.
Kiropraktorer har ret til at tage og tolke røntgenbilleder, og mange klinikker har eget røntgenudstyr. Røntgen viser knogler og kan afsløre brud, slidgigtforandringer, medfødte forandringer og visse sygdomme i knoglerne. Det bruges i dag langt mindre end tidligere, fordi almindelige slidforandringer ses hos de fleste med alderen uden sammenhæng med smerter, og fordi stråling bør undgås, når billedet ikke ændrer behandlingen. Røntgen tages derfor kun på mistanke om noget konkret, ikke rutinemæssigt.
Muskuloskeletal ultralydsskanning er i de senere år blevet udbredt i kiropraktorklinikker. Skanningen er uden stråling, foregår i klinikken og kan udføres, mens du bevæger leddet. Den er god til at vise sener, muskler, ledbånd, slimsække og ledvæske og bruges fx ved skuldersmerter til at vurdere rotator cuff-senerne, ved tennisalbue og akillessmerter til at se fortykkelse og rifter i senen, og ved knæ- og hoftesmerter til at vurdere slimsække og ledhævelse. Ultralyd kan ikke vise diskusprolaps, nerverødder i rygsøjlen eller knoglerne indvendigt, og den er stærkt afhængig af undersøgerens erfaring. Fund på ultralyd skal altid tolkes sammen med undersøgelsen, for mange forandringer ses også hos mennesker uden smerter.
MR-skanning viser diskus, nerverødder, rygmarv og bløddele i detaljer og er den relevante undersøgelse ved mistanke om diskusprolaps med nervepåvirkning, forsnævring af rygmarvskanalen eller alvorlig sygdom. Kiropraktoren kan ikke selv udføre MR, men kan henvise til MR-skanning gennem aftaler i de fleste regioner eller via din egen læge, og kan hjælpe med at tolke resultatet. Kiropraktoren kan også henvise direkte til egen læge eller sende en beskrivelse af fund, så lægen kan tage over.
Ved uspecifikke lænderygsmerter – det vil sige rygsmerter uden røde flag og uden tegn på nervepåvirkning – anbefaler NICE NG59 og Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, at billeddiagnostik ikke bruges rutinemæssigt. Billeder ændrer sjældent behandlingen, de viser ofte tilfældige forandringer, der kan gøre patienten unødigt bekymret, og de forsinker den aktive behandling. Billeddiagnostik er relevant, når den kan ændre planen: ved røde flag, ved tiltagende neurologiske udfald, ved manglende fremgang efter et rimeligt forløb eller når operation overvejes.
Ved slutningen af første konsultation skal du have tre ting med dig. For det første en diagnose eller arbejdshypotese: hvad kiropraktoren vurderer, at smerterne mest sandsynligt skyldes, og hvad der er udelukket. Ved mange ryg- og nakkesmerter kan der ikke peges på én bestemt struktur, og så bør kiropraktoren sige det ærligt frem for at opfinde en forklaring. For det andet en plan: hvilken behandling der foreslås, hvorfor, hvad du selv skal gøre, og hvornår effekten evalueres. For det tredje et forventet forløb: hvor lang tid bedring typisk tager, hvad der er normale udsving, og hvilke tegn der skal få dig til at kontakte klinikken eller din læge.
Undersøgelsen i sig selv er uden risiko ud over forbigående ømhed efter test af ømme strukturer. Røntgen indebærer en lille strålebelastning og undgås ved graviditet og hos børn, medmindre der er stærk mistanke om brud eller sygdom. Ultralyd er uden kendte bivirkninger. Den vigtigste begrænsning er, at ingen undersøgelse er fejlfri. Meld derfor tilbage, hvis symptomerne ændrer sig eller ikke bedres som forventet, så vurderingen kan gentages.
Egen læge kan udrede de samme smerter, henvise til billeddiagnostik og speciallæge og tager sig af medicinsk behandling; ved tvivl om alvorlig sygdom er lægen det rigtige første valg. Fysioterapeuter undersøger også bevægeapparatet, men må ikke tage røntgen. Kiropraktorens udredning kombineres i praksis med behandling – manipulation, mobilisering, bløddelsbehandling og øvelser – og med samarbejde med din læge, når det er relevant. Er du i tvivl om, hvem du skal gå til, kan du læse vores guide om dit første besøg hos kiropraktoren.
Første konsultation med undersøgelse koster mere end en opfølgende behandling, fordi den tager længere tid. Har klinikken ydernummer, giver regionen tilskud via sygesikringen, og der kræves ingen henvisning. Røntgen og ultralydsskanning afregnes hos mange klinikker som særskilte ydelser; spørg på forhånd, hvad der er inkluderet. Sygeforsikring "danmark" og private sundhedsforsikringer kan dække en yderligere del. Du kan læse mere i vores guide om, hvad en kiropraktor koster.
Forbered dig på første besøg: medbring en liste over din medicin, tidligere skader og operationer og eventuelle tidligere skanningssvar. Tænk over, hvornår smerterne begyndte, hvad der forværrer og lindrer, og hvad du gerne vil kunne igen. Spørg, indtil du forstår din diagnose og plan, og bed om at få det skrevet ned. Og søg læge frem for kiropraktor, hvis du har feber, vægttab, kraftnedsættelse eller problemer med vandladning eller afføring sammen med smerterne.
Ørestad Kiropraktik & Sundhed ligger i Field's på Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal i København S. Klinikken har flere kiropraktorer samt fysioterapeuter og massører. Kontakt klinikken på telefon 50 33 33 60 eller via hjemmesiden.
Kiropraktorerne Johan&Jørgensen ligger på Borgmester Jensens Allé 25A i København Ø. Klinikken har ydernummer. Kontakt klinikken på telefon 30 20 10 07 eller book online.
Kiro-Fys Godthåbsvej ligger på Godthåbsvej 129 på Frederiksberg og tilbyder kiropraktik og fysioterapi. Kiro-Fys har også klinikker på Nyelandsvej og i Borgergade. Kontakt klinikken på telefon 38 10 81 90.
Kiropraktorerne – Idræts- & Rygklinik ligger på Gearhalsvej 1 i Valby og har ni kiropraktorer samt fysioterapeuter. Klinikken har overenskomst med regionen. Kontakt klinikken på telefon 36 44 01 33 eller book online.
Kiropraktorerne WestLoft Glostrup ligger på Hovedvejen 110, 1. sal i Glostrup. WestLoft har også klinikker i København V og Herlev. Kontakt klinikken på telefon 33 12 16 12 eller via hjemmesiden.
Better Treatment ligger på Roskildevej 333 i Rødovre.
Se alle klinikker med undersøgelse, udredning og ultralydsskanning
Nej. I Danmark kan du gå direkte til kiropraktor uden henvisning fra egen læge, og du får stadig tilskud fra regionen, hvis klinikken har ydernummer. Kiropraktoren er uddannet til at udrede smerter i bevægeapparatet selvstændigt, screener for tegn på alvorlig sygdom og henviser til egen læge eller sygehus, hvis undersøgelsen tyder på noget, der ligger uden for kiropraktorens område.
Nej. Ultralyd kan ikke trænge ind til diskus og nerverødder i rygsøjlen, så en diskusprolaps kan kun ses på MR-skanning. Kiropraktoren kan dog ofte stille diagnosen med stor sandsynlighed ud fra samtalen og den neurologiske undersøgelse, og de fleste prolapser behandles uden skanning. MR bliver relevant ved tiltagende nervepåvirkning, manglende bedring efter et rimeligt forløb eller hvis operation overvejes, og kiropraktoren kan henvise.
Fordi billedet sjældent ændrer behandlingen ved almindelige ryg- og nakkesmerter. Slidforandringer ses hos de fleste med alderen uden sammenhæng med smerter, og tilfældige fund kan skabe unødig bekymring. Røntgen indebærer også stråling. Både danske og internationale retningslinjer fraråder derfor rutinemæssig billeddiagnostik ved uspecifikke rygsmerter. Røntgen tages, når der er konkret mistanke om brud, slidgigt af betydning eller sygdom i knoglerne.
En diagnose er en sikker betegnelse for, hvad du har, fx en bekræftet seneruptur på ultralyd. En arbejdshypotese er den mest sandsynlige forklaring på baggrund af undersøgelsen, som behandlingen planlægges efter, og som afprøves ved at se, om du bedres som forventet. Ved mange ryg- og nakkesmerter er det ikke muligt at udpege én bestemt struktur, og en ærlig arbejdshypotese er bedre end en opdigtet præcis diagnose.
Typisk 30-60 minutter, afhængigt af problemets kompleksitet og af, om der skal laves ultralydsskanning eller røntgen. Tiden går med samtale, klinisk og eventuelt neurologisk undersøgelse, forklaring af fund og plan og ofte en første behandling. Opfølgende behandlinger er kortere, oftest 15-30 minutter. Medbring medicinliste og tidligere skanningssvar, så undersøgelsen bliver så præcis som muligt.
Når undersøgelsen viser røde flag – fx tegn på brud, infektion, kræft, inflammatorisk gigt eller tryk på rygmarven – når der er neurologiske udfald, der kræver hurtig vurdering, når smerterne kan komme fra indre organer, eller når forløbet ikke bedres som forventet. Kiropraktoren kan også henvise til MR-skanning eller sende en beskrivelse til din læge, så I i fællesskab kan beslutte næste skridt.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Ondt i ryggen eller nakken, der ikke går over? Her kan du se, hvornår det giver mening at gå til kiropraktor, hvornår du kan vente og se tiden an, og hvornår du skal kontakte lægen i stedet.
Få en dybdegående forståelse af, hvad kiropraktik er, hvordan det virker, og hvilke tilstande det kan lindre. Læs om kiropraktorers uddannelse og behandlingsmetoder. Din guide til kiropraktik.
Lær hvordan du får mest ud af din sygesikring og de tilskud, der er til rådighed, når du besøger en kiropraktor. Få praktiske tips til at reducere dine omkostninger og optimere din behandling. En guide til bedre sundhed og økonomi.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.