Triggerpunktbehandling

Hvad er triggerpunktbehandling?

Et myofascielt triggerpunkt beskrives som et lille, hårdt og meget ømt punkt i en spændt streng af muskelfibre. Trykker man på det, mærkes smerten ofte ikke kun lokalt, men også et andet sted – et såkaldt referred pain-mønster. Et triggerpunkt i den øverste del af trapezius kan fx give smerte op bag øret og ind i tindingen, og et punkt i sædemusklerne kan stråle ned bagpå låret og forveksles med iskias. Triggerpunktbehandling er de teknikker, der har til formål at dæmpe denne ømhed og spænding.

Kiropraktoren bruger først og fremmest iskæmisk kompression: et fast, vedvarende tryk med finger, knoe eller albue på punktet i 30-90 sekunder, indtil ømheden aftager. Andre teknikker er udspænding af den berørte muskel, tryk kombineret med aktiv bevægelse og dry needling, hvor en tynd akupunkturnål føres ind i punktet. Triggerpunktbehandling er en del af den bredere bløddelsbehandling.

Et omdiskuteret fænomen

Det er vigtigt at være ærlig om, at triggerpunkter er omdiskuterede i forskningen. Konceptet stammer fra lægerne Travell og Simons, som fra 1940'erne kortlagde typiske smertemønstre for hver muskel. Deres kort bruges stadig, men det har vist sig svært at påvise triggerpunkter objektivt: forskellige behandlere finder ikke altid de samme punkter hos samme patient, og der er ikke fundet en entydig forandring i vævet, der forklarer dem. Nogle forskere mener, at fænomenet bedre forklares som øget følsomhed i nervesystemet end som en lokal muskelskade. Ømheden og smertemønstrene er virkelige nok, men forklaringen på dem er usikker, og det påvirker, hvor meget man kan love om behandlingen.

Hvornår bruges triggerpunktbehandling?

Behandlingen bruges ved smerter, hvor musklerne vurderes at bidrage væsentligt, og hvor kiropraktoren ved undersøgelsen finder ømme, spændte punkter, der genskaber dine symptomer. Typiske situationer er:

• Spændingshovedpine og nakkehovedpine med ømme punkter i nakke, skulderåg og tyggemuskler
• Nakke- og skuldersmerter ved skærmarbejde og ensidigt arbejde
• Smerter mellem skulderbladene og i brystryggen
• Lænde- og bækkensmerter med stramme sædemuskler, herunder smerter, der stråler ned i låret uden egentlig nervepåvirkning
• Kæbesmerter med spændte tyggemuskler
• Muskelsmerter efter skader, overbelastning og langvarig aflastning

Kiropraktoren bruger triggerpunktbehandling som et supplement, ikke som eneste behandling, og undersøger altid først, om smerterne kan have en anden årsag, fx fra led, nerver eller indre organer.

Sådan foregår behandlingen

Ved første konsultation gennemgår kiropraktoren din sygehistorie og undersøger bevægelighed, led, nerver og muskler. Ved undersøgelsen af musklerne mærkes efter spændte strenge og ømme punkter, og du bliver spurgt, om trykket giver smerte et andet sted – det er den udstrålende smerte, der kendetegner et triggerpunkt. Finder kiropraktoren punkter, der passer med dine symptomer, aftales en plan.

Under behandlingen ligger du afslappet på briksen. Kiropraktoren trykker fast på punktet, og du mærker en tydelig, ofte "velkendt" smerte, som typisk aftager efter 30-90 sekunder, hvorefter trykket løsnes. Behandlingen gentages på de relevante punkter og følges ofte op med udspænding eller aktive bevægelser. Smerten under behandlingen skal være til at holde ud; sig til, hvis den er for kraftig. Ved dry needling mærkes et lille stik og eventuelt en kort muskeltrækning.

Triggerpunktbehandling fylder typisk 5-15 minutter af en konsultation. Mange mærker en umiddelbar lindring og større bevægelighed, men effekten kan være kortvarig, hvis årsagen til spændingen ikke ændres. Et forløb består ofte af nogle få behandlinger med en til to ugers mellemrum kombineret med øvelser og ændring af belastning.

Virkning og evidens

Forskningen i triggerpunktbehandling viser samlet små til moderate korttidseffekter på smerte og bevægelighed. Systematiske reviews om manuel triggerpunktbehandling ved nakkesmerter og spændingshovedpine finder lindring på kort sigt, men studierne er ofte små, af varierende kvalitet og mangler langtidsopfølgning. Dry needling er undersøgt mere intensivt og viser tilsvarende korttidseffekt, uden at det er dokumenteret bedre end manuelt tryk eller end andre aktive behandlinger.

Evidensen er stærkest, når triggerpunktbehandling kombineres med træning og rådgivning. Ingen retningslinjer anbefaler triggerpunktbehandling som eneste behandling, og NICE NG59 om lænderygsmerter anbefaler manuelle teknikker generelt kun som del af en pakke med træning. Det er også uklart, om effekten skyldes påvirkning af selve punktet, eller om trykket virker gennem nervesystemets smertebearbejdning – ligesom ved anden bløddelsbehandling. Du bør derfor forvente lindring og lettere bevægelse, ikke en "fjernelse" af punkterne én gang for alle.

Bivirkninger og sikkerhed

Manuel triggerpunktbehandling er sikker. Den almindeligste bivirkning er ømhed i det behandlede område i et til to døgn, som efter hård træning. Enkelte får blå mærker eller en kortvarig forværring af smerterne, og nogle oplever træthed eller let svimmelhed lige efter behandlingen, især ved behandling af nakke og kæbe. Ved dry needling er der desuden en lille risiko for blødning, og ved nåle omkring brystkassen en meget sjælden risiko for punktering af lungen.

Behandlingen bør undgås over hud med infektion, sår eller udslæt, over områder med mistanke om blodprop i en vene og over friske skader eller brud. Tager du blodfortyndende medicin, skal trykket doseres lettere, og dry needling bør overvejes nøje. Ved uforklarlige muskelsmerter i hele kroppen, ved feber, vægttab eller nattesmerter skal årsagen udredes hos egen læge, før triggerpunktbehandling er relevant.

Alternativer og kombination

Triggerpunktbehandling indgår i en samlet plan sammen med mobilisering eller manipulation af nakke og ryg, øvelsesterapi og rådgivning om arbejdsstilling, pauser og søvn. Fysioterapeuter og massører arbejder også med triggerpunkter, og du kan læse mere om, hvornår de forskellige tilgange giver mening, i artiklen om triggerpunktbehandling og muskelsmerter. Egen læge kan ved spændingshovedpine rådgive om smertestillende medicin og, ved hyppig hovedpine, om forebyggende medicin. Varme, bevægelse og regelmæssige pauser fra ensidigt arbejde er et rimeligt første skridt ved lette muskelspændinger.

Pris og tilskud

Triggerpunktbehandling afregnes som en del af konsultationen, ikke som en særskilt ydelse. Har klinikken ydernummer, giver regionen et tilskud via sygesikringen, og der kræves ingen henvisning. Sygeforsikring "danmark" og private sundhedsforsikringer kan dække en yderligere del. Første konsultation koster mere end de opfølgende, fordi den indeholder undersøgelsen. Bed om klinikkens prisliste.

Hvad kan du selv gøre?

Mange triggerpunkter kan du selv behandle med en massagebold mod væggen eller gulvet: find det ømme punkt, hold et roligt tryk i 30-60 sekunder, og stræk musklen bagefter. Hold pauser fra skærmarbejde, variér din arbejdsstilling, og få nok søvn – stress og træthed øger muskelspændinger hos mange. Følg de øvelser, kiropraktoren giver dig, og søg læge først, hvis dine smerter ledsages af feber, vægttab, kraftnedsættelse eller er opstået efter en ulykke.