Dit første besøg hos kiropraktoren

Før besøget: det skal du have med

Du behøver ingen henvisning fra din læge for at bestille tid hos en kiropraktor. Beskriv kort dit problem, når du booker, så klinikken kan afsætte den rette tid. Til selve besøget bør du medbringe:

• Sundhedskort – det udløser regionens tilskud, når klinikken har ydernummer.
• Medicinliste – især blodfortyndende medicin, binyrebarkhormon og smertestillende har betydning for valg af behandling.
• Tidligere skanningssvar – har du fået taget røntgen, MR- eller ultralydsskanning, så tag svaret med eller find det frem på sundhed.dk.
• Forsikringsoplysninger – fx policenummer eller en forhåndsgodkendelse fra din sundhedsforsikring.

Tag praktisk og løstsiddende tøj på. Kiropraktoren skal kunne se og mærke på det område, du har problemer med, og du kan blive bedt om at tage noget af tøjet af. Sig til, hvis du foretrækker at beholde mere på eller gerne vil have en pårørende med.

Samtalen: kiropraktoren spørger ind til dit problem

Besøget begynder med en samtale, som fagfolk kalder anamnese. Kiropraktoren spørger, hvor det gør ondt, hvornår det begyndte, hvordan smerten føles, om den stråler ud i arme eller ben, og hvad der gør den værre eller bedre. Du bliver også spurgt om tidligere skader og sygdomme, dit arbejde, din søvn og dit aktivitetsniveau.

Formålet er todelt. Kiropraktoren skal danne sig et billede af den sandsynlige årsag til dine gener, og kiropraktoren skal udelukke såkaldte røde flag – tegn på sygdom, der skal undersøges af en læge, før der behandles. Jo mere præcist du kan beskrive dit forløb, jo bedre bliver vurderingen. Skriv gerne et par noter ned hjemmefra.

Undersøgelsen

Efter samtalen følger en fysisk undersøgelse, der tilpasses dit problem. Den indeholder typisk:

• Vurdering af holdning og bevægelighed – hvor langt du kan bøje og dreje, og om det fremkalder smerte.
• Palpation, hvor kiropraktoren med hænderne mærker efter ømhed, spænding og bevægelighed i led og muskler.
• Ortopædiske test, der belaster bestemte strukturer for at finde ud af, hvor smerten kommer fra.
• Neurologisk undersøgelse af reflekser, muskelkraft og følesans, især ved udstrålende smerter, snurren eller nedsat kraft.

Ultralyd og røntgen er ikke rutine

Kiropraktorer må tage røntgenbilleder og bruge ultralydsskanning, og mange klinikker har udstyret i huset. Billeddiagnostik bruges dog kun, når svaret kan ændre diagnosen eller behandlingen – fx ved mistanke om brud eller en seneskade. Ved almindelige ryg- og nakkesmerter anbefaler de nationale kliniske retningslinjer ikke rutinemæssig billeddiagnostik. Læs mere i Udredning og ultralydsskanning.

Diagnose, plan og samtykke

Når undersøgelsen er færdig, forklarer kiropraktoren, hvad der sandsynligvis er årsagen til dine gener, og hvad der kan gøres. Du bør få svar på, hvilken behandling der foreslås og hvorfor, hvad du kan forvente af den, hvilke bivirkninger der kan være, og hvilke alternativer der findes – herunder at vente og se. Det er den information, du har ret til, før du giver samtykke, og det er helt i orden at bede om betænkningstid.

En god plan indeholder også et forventet antal behandlinger, et tidspunkt for at gøre status og en pris. Hvad prisen afhænger af, og hvilke tilskud der findes, kan du læse i guiden Hvad koster en kiropraktor?. Viser undersøgelsen tegn på noget, kiropraktik ikke er egnet til, bliver du henvist videre i stedet.

Behandling samme dag – og hvad du mærker bagefter

Hos de fleste starter behandlingen allerede ved første besøg, når der ikke er grund til at vente på yderligere undersøgelser. De mest almindelige teknikker er manipulation, hvor et led føres hurtigt og præcist gennem et lille bevægeudslag, ofte med en knæklyd, mobilisering, hvor leddet bevæges roligt og gentaget, og bløddelsbehandling af muskler og sener. Du får næsten altid øvelser og råd om aktivitet med hjem, fordi det er en vigtig del af behandlingen. Behandlingen bør ikke være voldsomt smertefuld, og du kan altid sige stop. Er du nervøs for knæklyden, så sig det – der findes teknikker uden.

Efter behandlingen

Det er almindeligt at mærke forbigående ømhed eller træthed i det behandlede område i en til to dage, lidt som efter træning. Nogle oplever kortvarig hovedpine eller svimmelhed efter nakkebehandling. Det går normalt over af sig selv, og varme, let bevægelse og almindelig smertestillende medicin efter aftale med apotek eller læge kan lindre. Bliver smerterne tydeligt værre, eller får du nye symptomer, skal du kontakte klinikken.

Hvor mange behandlinger – og hvornår mærker du fremgang?

Antallet afhænger af problemet, hvor længe du har haft det, og hvordan du reagerer på behandlingen. Ved akutte smerter som hold i ryggen klarer mange sig med få behandlinger over et par uger. Ved længerevarende eller tilbagevendende smerter er forløbet typisk længere, og øvelser og ændringer i hverdagen fylder mere end selve behandlingen på briksen.

En god tommelfingerregel er, at du bør mærke tydelig bedring inden for de første fire til seks behandlinger. Sker det ikke, er det ikke et tegn på, at du skal have flere af det samme, men på, at planen skal revurderes.

Spørgsmål du bør stille

• Hvad er din vurdering af årsagen til mine smerter?
• Hvilken behandling foreslår du, og hvorfor?
• Hvornår bør jeg mærke en forskel?
• Hvilke bivirkninger kan der være?
• Hvilke alternativer findes der, og hvad sker der, hvis jeg venter?
• Hvad kan jeg selv gøre derhjemme?
• Hvor mange behandlinger regner du med, og hvad koster forløbet?
• Hvornår skal jeg kontakte min læge i stedet?

Dine rettigheder som patient

Kiropraktorer er autoriserede sundhedspersoner under Styrelsen for Patientsikkerhed, og titlen er beskyttet. Kiropraktoren har journalpligt og tavshedspligt og er under tilsyn. Du har ret til at få udleveret din journal, til at få forklaret diagnose og behandling på en forståelig måde, og til at sige nej til hele eller dele af behandlingen.

Er du utilfreds, så tal først med kiropraktoren eller klinikken. Kommer du ikke videre, kan du klage over den faglige behandling til Styrelsen for Patientklager, og er du blevet skadet ved behandlingen, kan du anmelde det til Patienterstatningen. Du kan tjekke, om en behandler er autoriseret, i autorisationsregisteret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Når kiropraktoren henviser videre

En vigtig del af det første besøg er at vurdere, om du er det rigtige sted. Kiropraktoren henviser dig til egen læge, hvis der er røde flag som feber, uforklarligt vægttab, kraftig natlig smerte, nedsat kraft eller problemer med vandladning, hvis der er mistanke om brud eller knogleskørhed, eller hvis dine symptomer ikke passer med et problem i bevægeapparatet. Kiropraktoren kan også henvise til billeddiagnostik og samarbejde med fysioterapeut og læge om dit forløb. Læs også Hvornår skal du gå til kiropraktor? og Hvad er kiropraktik?.