McKenzie-metoden (MDT)

Hvad er McKenzie-metoden?

McKenzie-metoden, eller Mechanical Diagnosis and Therapy (MDT), er udviklet af den newzealandske fysioterapeut Robin McKenzie fra 1950'erne og frem. Den bygger på en enkel iagttagelse: hos mange patienter med ryg- eller nakkesmerter ændrer smerten sig forudsigeligt, når leddene bevæges gentagne gange i en bestemt retning. Bevæger man sig den "rigtige" vej, aftager smerten eller trækker sig ind mod rygsøjlen; bevæger man sig den "forkerte" vej, forværres den eller breder sig ud i arm eller ben.

Metoden er både en undersøgelsesform og en behandling. Kiropraktoren bruger gentagne bevægelser til at klassificere dit problem og finde den retning, der hjælper dig, og lærer dig derefter øvelser, du selv udfører mange gange om dagen. Hands-on-behandling bruges kun, hvis øvelserne ikke er nok. Mange danske kiropraktorer og fysioterapeuter har taget MDT-efteruddannelse gennem McKenzie Institut Danmark, og metoden er udbredt i kiropraktorklinikker.

Klassifikation: de tre syndromer

Efter undersøgelsen placeres dit problem i én af tre hovedgrupper. Derangement er den hyppigste: smerten ændrer sig hurtigt med bevægelsesretning, ofte med nedsat bevægelighed og udstråling, og den reagerer typisk godt på gentagne bevægelser i én retning. Dysfunktion dækker over smerte, der kun mærkes i yderstillingen af en bestemt bevægelse, fordi vævet er blevet stramt efter en skade eller lang tids inaktivitet; her behandles med gentagen, forsigtig udspænding over uger. Posturalt syndrom er smerte, der kun kommer efter længere tid i samme stilling og forsvinder ved bevægelse; behandlingen er rådgivning om stillinger og variation. Patienter, der ikke passer i grupperne, kaldes "andet" og udredes nærmere eller henvises.

Retningspræference og centralisering

To begreber er centrale. Retningspræference betyder, at der findes én bevægelsesretning – oftest ekstension, altså bagoverbøjning, men hos nogle fleksion eller en sidebøjning – som gør smerten mindre, når den gentages. Centralisering betyder, at smerte, der stråler ud i ben eller arm, trækker sig op mod rygsøjlen og bliver mere lokal under bevægelserne. Centralisering er et godt tegn og peger på en god prognose; det modsatte, periferalisering, betyder, at retningen skal ændres.

Hvornår bruges McKenzie-metoden?

Metoden bruges først og fremmest ved mekaniske smerter i lænd og nakke, det vil sige smerter, der ændrer sig med stilling og bevægelse. Typiske situationer er:

• Akutte og tilbagevendende lændesmerter og hold i ryggen
• Diskusprolaps og iskias, hvor smerten centraliserer ved undersøgelsen
• Nakkesmerter med eller uden udstråling til arm og skulderblad
• Smerter, der forværres af længere tids siddende arbejde
• Patienter, der ønsker at kunne håndtere deres smerter selv og forebygge nye episoder

Som ved al anden behandling undersøger kiropraktoren først for tegn på alvorlig sygdom og henviser til læge, hvis der er behov for det.

Sådan foregår behandlingen

Den første konsultation varer længere end en almindelig behandling. Efter en grundig samtale om dine symptomer, hvordan de varierer over døgnet, og hvad der lindrer og forværrer, beder kiropraktoren dig udføre gentagne bevægelser: fx bøje dig frem og tilbage ti gange stående eller liggende, mens du fortæller, hvordan smerten flytter sig. Resultatet afgør klassifikationen og den retning, du skal arbejde i.

Derefter lærer du typisk én eller to øvelser. Ved lændesmerter med ekstensionspræference er det ofte gentagne ekstensioner liggende på maven, hvor du presser overkroppen op på strakte arme med slap lænd, ti gentagelser hver anden time. Du får også råd om siddestilling, eventuelt en lænderulle, og om at undgå den retning, der forværrer. Ved næste besøg, ofte få dage senere, vurderes effekten, og øvelserne justeres eller gøres sværere. Hjælper øvelserne ikke nok, kan kiropraktoren tilføje tryk eller mobilisering i samme retning.

Et MDT-forløb er typisk kort – ofte 3-6 besøg – fordi målet er, at du kan klare dig selv. Mange mærker en ændring i smertemønstret allerede ved første konsultation; andre skal arbejde med øvelserne i en til to uger, før effekten er tydelig.

Virkning og evidens

McKenzie-metoden er en af de bedst undersøgte behandlingsmetoder for lænderygsmerter. Systematiske reviews og metaanalyser viser, at metoden ved akutte lændesmerter giver omtrent samme lindring som anden aktiv behandling, og at den ved kroniske lændesmerter er lidt bedre end passiv behandling og på niveau med andre former for træning og manuel terapi. Metoden er ikke dokumenteret overlegen, men den har en særlig styrke: den giver patienten et redskab til selvbehandling, og den gruppe, der centraliserer ved undersøgelsen, har en bedre prognose uanset behandling.

Det passer med anbefalingerne i NICE NG59 og Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, der anbefaler aktiv behandling, øvelser og information frem for passive behandlinger og hvile. Evidensen for nakkesmerter er mindre omfattende, men peger i samme retning. Selve klassifikationen har vist sig pålidelig, når den udføres af behandlere med MDT-uddannelse. Metoden virker ikke på smerter uden mekanisk mønster, og den fjerner ikke en diskusprolaps; den ændrer, hvordan symptomerne reagerer på belastning.

Bivirkninger og sikkerhed

Øvelserne er skånsomme, og alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Det almindeligste er en forbigående stigning i de lokale rygsmerter, når du begynder på øvelserne, især hvis du har været meget stiv. Det er forventeligt, så længe smerten ikke breder sig længere ud i benet eller armen. Spreder smerten sig, eller får du nye symptomer som snurren, kraftnedsættelse eller problemer med vandladningen, skal du stoppe øvelserne og kontakte kiropraktor eller læge med det samme.

Hvem passer metoden til – og hvem gør den ikke?

Metoden passer bedst til patienter med smerter, der ændrer sig med bevægelse, og som er motiverede for at lave øvelser hjemme flere gange dagligt. Den passer dårligere, hvis smerten ikke reagerer forudsigeligt på bevægelse, hvis der er betydelig frygt for at bevæge sig, der kræver en anden tilgang, eller hvis du ikke kan eller vil udføre øvelserne. Den er uegnet som eneste behandling ved røde flag, ved brud, infektion, kræft, svær osteoporose, inflammatorisk gigt og ved tiltagende nervepåvirkning, hvor lægelig udredning kommer først.

Alternativer og kombination

McKenzie-metoden er én form for øvelsesterapi blandt flere og kombineres ofte med mobilisering, manipulation eller bløddelsbehandling i den indledende fase og med generel styrke- og konditionstræning, når smerten er under kontrol. Fysioterapeuter med MDT-uddannelse arbejder på samme måde. Smertestillende medicin kan supplere kortvarigt efter aftale med læge eller apotek, og ved akutte smerter uden alvorlige tegn er det altid rimeligt at holde sig i gang og se tiden an nogle dage. Du kan læse mere om principperne i vores artikel om McKenzie-metoden og selvbehandling.

Pris og tilskud

MDT afregnes som almindelige konsultationer hos kiropraktoren. Har klinikken ydernummer, giver regionen tilskud via sygesikringen, og der kræves ingen henvisning. Sygeforsikring "danmark" og private sundhedsforsikringer kan dække en yderligere del. Fordi forløbet typisk er kort og bygger på hjemmeøvelser, bliver det samlede antal behandlinger ofte lavere end ved passiv behandling. Første konsultation koster mere end de opfølgende. Bed klinikken om en prisliste.

Hvad kan du selv gøre?

Lav øvelserne så ofte, som det er aftalt – effekten afhænger af gentagelserne, ikke af besøgene. Hold øje med, om smerten centraliserer eller breder sig, og giv kiropraktoren besked om begge dele. Variér din siddestilling og rejs dig jævnligt. Når smerten er aftaget, så fortsæt med en kort version af øvelserne og genoptag almindelig træning gradvist. Søg læge først, hvis du har feber, vægttab, kraftnedsættelse eller problemer med vandladning eller afføring.