Snurren, prikken eller en sovende fornemmelse i fingrene skyldes næsten altid, at en nerve er under tryk eller irriteret et sted på vejen fra nakken til hånden. Hvilke fingre der er ramt, og hvornår symptomerne kommer, giver vigtige spor til årsagen. Her kan du læse om de almindelige årsager, hvordan kiropraktoren undersøger, og hvornår du skal søge læge.
Snurren, prikken, stikken eller en sovende fornemmelse i fingrene kaldes samlet for paræstesier. Fornemmelsen opstår, når en nerve et sted mellem nakken og fingerspidserne bliver klemt, strakt eller irriteret, så signalerne forstyrres. De fleste kender den forbigående udgave efter at have sovet på armen, men når snurren vender tilbage igen og igen eller ikke går væk, bør årsagen findes.
Paræstesier i hænderne er meget almindelige. Karpaltunnelsyndrom alene rammer omkring hver tyvende på et tidspunkt i livet, hyppigst kvinder og personer mellem 40 og 60 år. Fordelingen af symptomerne på fingrene, tidspunktet på døgnet og eventuelle ledsagende nakke- eller armsmerter hjælper med at pege på, hvor nerven er påvirket.
Nerverne til hånden udspringer fra rygmarven i nakken (nerverødderne C6, C7 og C8), løber gennem skulderregionen og ned langs armen, hvor de passerer flere snævre steder. Tryk kan opstå på hvert af dem.
Den hyppigste årsag. Medianusnerven klemmes i den trange kanal på indersiden af håndleddet. Det giver snurren og følelsesløshed i tommel-, pege- og midterfingeren og ofte halvdelen af ringfingeren. Symptomerne er typisk værst om natten og om morgenen, og mange vågner og må ryste hånden. Senere kan der komme nedsat kraft i tommelfingeren og tendens til at tabe ting. Graviditet, skjoldbruskkirtelsygdom, diabetes, overvægt og gentaget håndledsarbejde øger risikoen.
Ulnarisnerven løber i en rende på indersiden af albuen, det sted man rammer, når man ”slår albuen”. Tryk her, fx fra at hvile albuerne på skrivebordet eller sove med bøjede albuer, giver snurren i lillefingeren og den ydre halvdel af ringfingeren. Med tiden kan musklerne i hånden svækkes, så det bliver svært at sprede fingrene. Golfalbue og tennisalbue kan optræde samtidig, fordi strukturerne ligger tæt.
En diskusprolaps eller en aldersbetinget forsnævring i nakken kan trykke på en nerverod, der forsyner armen. Så følger snurren nerverodens område: C6 giver symptomer i tommel- og pegefinger, C7 i midterfingeren og C8 i ring- og lillefinger. Ofte er der samtidig nakkesmerter, smerter ned i skulderbladet eller armen, og symptomerne forværres, når hovedet drejes eller bøjes bagover.
Nerver og blodkar til armen passerer et snævert område mellem kravebenet, det øverste ribben og halsmusklerne. Tryk her kan give diffus snurren i hele hånden, tyngdefornemmelse og træthed i armen, især ved arbejde med armene over hovedet. Tilstanden er sjældnere end de øvrige og kan være vanskelig at afgrænse.
Snurren i begge hænder, der også omfatter fødderne, kan skyldes påvirkning af de små nerver i hele kroppen, en såkaldt polyneuropati. Diabetes, B12-mangel, alkohol, visse lægemidler og skjoldbruskkirtelsygdom er blandt årsagerne. Disse udredes af egen læge med blodprøver. Pludselig snurren eller følelsesløshed i den ene side af kroppen, især sammen med talebesvær eller lammelse, kan være tegn på en blodprop i hjernen og kræver opkald til 112.
Kiropraktoren begynder med en grundig samtale om, hvor og hvornår du mærker snurren, hvad der udløser og lindrer, og om du har andre sygdomme eller tager medicin. Herefter undersøges nakken, skulderen, albuen og håndleddet.
Nerveprøverne er centrale. Kiropraktoren tester følesans, kraft og reflekser i armen for at finde ud af, om mønsteret passer til en bestemt nerverod eller en perifer nerve. Provokationstest som Phalens test og Tinels tegn ved håndleddet, tryk og bøjning ved albuen og Spurlings test i nakken hjælper med at lokalisere trykstedet. Nakkens og brystryggens bevægelighed, muskelspændinger og holdning vurderes også.
Ved mistanke om karpaltunnelsyndrom eller ulnarispåvirkning kan ultralydsskanning vise, om nerven er fortykket eller klemt. Er der tegn på nerverodspåvirkning med kraftnedsættelse, henviser kiropraktoren til MR-skanning via lægen. Nerveledningsundersøgelse hos en neurolog er den sikreste måde at bekræfte karpaltunnelsyndrom før en eventuel operation, og blodprøver hos egen læge er relevante ved symptomer i begge hænder eller fødder.
Behandlingen afhænger helt af årsagen, og kiropraktoren henviser videre, hvis tilstanden ikke egner sig til behandling i klinikken.
Karpaltunnelsyndrom: Ved lette til moderate symptomer kan en natskinne, der holder håndleddet lige, mindske de natlige symptomer hos mange. Kiropraktoren kan desuden mobilisere håndledsknoglerne, behandle underarmens muskler og vejlede om nerveglidningsøvelser og ergonomi. Lægen kan tilbyde binyrebarkhormon-injektion, og ved vedvarende symptomer eller kraftnedsættelse er operation, hvor ledbåndet over kanalen deles, en veldokumenteret behandling.
Ulnarispåvirkning: Undgå tryk og langvarig bøjning af albuen, eventuelt med en blød pude om natten. Bløddelsbehandling og nerveglidningsøvelser kan hjælpe. Operation overvejes ved muskelsvind.
Nerverodspåvirkning fra nakken: Her kan kiropraktoren tilbyde nakkebehandling med mobilisering, blid manipulation, bløddelsbehandling og træk, kombineret med øvelser og rådgivning. De fleste nerverodspåvirkninger fra nakken bedres over uger til måneder uden operation.
Thoracic outlet: Behandlingen er typisk holdningstræning, mobilisering af første ribben og brystryg, udspænding af halsmuskler og styrketræning af skulderbladets muskler.
Smertestillende medicin har begrænset effekt på selve snurren. Lægen kan i udvalgte tilfælde tilbyde nervesmertemedicin.
Forløbet afhænger af årsagen og af, hvor længe nerven har været under tryk. Let karpaltunnelsyndrom svinger ofte og kan aftage med skinne og ændrede vaner, mens symptomer i graviditeten som regel forsvinder efter fødslen. Ved længerevarende tryk med kraftnedsættelse bliver følesansen ikke altid normal igen, selv efter operation, og derfor bør svære symptomer ikke afventes for længe.
Nerverodspåvirkning fra nakken har en god naturlig prognose. Hos de fleste svinder snurren og smerterne over nogle måneder, selv når der er påvist en diskusprolaps på MR. Tilbagefald forekommer, især ved uændret belastning i hverdagen, og kiropraktoren vil derfor lægge vægt på øvelser og vaner, der kan fastholde resultatet.
Fordelingen på fingrene og tidspunktet giver de bedste spor. Snurren i tommel-, pege- og midterfinger, der er værst om natten og lindres ved at ryste hånden, peger mod karpaltunnelen i håndleddet. Snurren, der følger med nakkesmerter, stråler ned gennem armen og forværres ved bestemte hovedstillinger, peger mod nakken. Kiropraktoren afklarer det med nerveprøver og provokationstest og kan supplere med ultralydsskanning.
Ved lette til moderate symptomer kan kiropraktoren bidrage med mobilisering af håndled, behandling af underarmens muskler, nerveglidningsøvelser og rådgivning om natskinne og ergonomi. Evidensen for manuel behandling er begrænset men lovende på kort sigt, mens natskinne har bedre dokumentation. Ved kraftnedsættelse, muskelsvind eller symptomer, der ikke bedres, henviser kiropraktoren til lægen, da operation her er den mest effektive behandling.
Om natten ligger mange med bøjede håndled og albuer, og vævstrykket i håndleddets kanal stiger, når man ligger ned. Begge dele klemmer nerverne. Natlige symptomer i tommel-, pege- og midterfinger er det klassiske tegn på karpaltunnelsyndrom, mens snurren i lillefingeren oftere skyldes tryk på ulnarisnerven ved en bøjet albue. En skinne, der holder håndleddet lige, hjælper mange, og det bør undersøges, hvis det sker jævnligt.
Som regel ikke. Langt de fleste tilfælde skyldes godartet tryk på en nerve i håndled, albue eller nakke. Du bør dog søge hjælp hurtigt, hvis snurren kommer pludseligt i den ene side af kroppen sammen med talebesvær eller lammelse, hvis du får tydelig kraftnedsættelse eller muskelsvind, eller hvis symptomerne breder sig til begge hænder og fødder. Langvarigt tryk kan give varige føleforstyrrelser, så vedvarende symptomer bør ikke ignoreres.
Blodprøver er relevante, hvis snurren sidder i begge hænder, også omfatter fødderne, eller ikke følger et mønster, der passer til én nerve. Så kan årsagen være en påvirkning af de små nerver i hele kroppen, fx ved diabetes, B12-mangel eller skjoldbruskkirtelsygdom. Det udreder egen læge. Er symptomerne ensidige og passer til karpaltunnel eller nakke, er blodprøver sjældent nødvendige i første omgang.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Få bedre ergonomi på kontoret og slip for smerter. Denne guide viser dig 5 enkle justeringer af din arbejdsstation, der effektivt forebygger gener i ryg, nakke og skuldre. Optimér dit arbejdsmiljø nemt og hurtigt.
Få effektive øvelser mod hold i nakken. Lær hvordan du lindrer smerte, genopretter mobilitet og forebygger fremtidige episoder med denne guide til smertelindring og genoptræning.
Oplever du ofte nakkesmerter efter en lang dag foran computeren, eller vågner du op med spændinger i nakken? Nakkesmerter er en udbredt lidelse, men heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at forebygge dem. Lær enkle vaner og øvelser her.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.