Slidgigt (artrose) er den hyppigste ledsygdom og rammer især knæ, hofter, hænder, nakke og lænd. Forandringerne i leddet er til dels en normal del af at blive ældre, og røntgenbilledet siger ikke meget om, hvor ondt det gør. Træning er førstevalget, og kiropraktoren kan hjælpe med undersøgelse, øvelser, mobilisering og rådgivning.
Slidgigt – på fagsprog artrose eller osteoartrose – er den hyppigste ledsygdom i Danmark og rammer flere hundrede tusinde danskere. Ved slidgigt bliver brusken, der dækker knogleenderne i et led, gradvist tyndere og mere ujævn, knoglen under brusken fortættes, der kan dannes små knogleudvækster i ledkanten, og ledkapslen og musklerne omkring leddet kan blive stive og svage. Slidgigt rammer hyppigst knæ, hofter, hænder, nakke og lænd.
Ordet ”slid” er misvisende. Slidgigt er ikke et resultat af, at leddet er ”brugt op”, og brusken slides ikke ned af bevægelse – tværtimod er bevægelse nødvendig for, at brusken ernæres. Slidgigt er en proces i hele leddet, hvor nedbrydning og reparation er kommet i ubalance. Risikoen stiger med alderen, og mange forandringer er en normal del af at blive ældre, ligesom grå hår og rynker. Først når forandringerne giver smerter, stivhed eller nedsat funktion, taler man om sygdom.
Alder er den vigtigste faktor, men slidgigt er ikke uundgåeligt, og den rammer ikke alle led lige. Arvelige forhold spiller en stor rolle, især ved slidgigt i hænder og hofter. Overvægt belaster knæ og hofter mekanisk og øger samtidig den lavgradige inflammation i kroppen, der fremmer nedbrydning af brusk. Tidligere skader – fx en korsbånds- eller meniskskade, et brud ind i leddet eller et fald – øger risikoen i det pågældende led betydeligt. Også tungt, ensidigt fysisk arbejde med mange knæbøjninger og løft, medfødte skævheder i hofter og knæ samt svag muskulatur omkring leddet bidrager.
I rygsøjlen rammer slidgigt både diskus (diskusdegeneration) og de små facetled bagtil. I nakken kan knogleudvækster indsnævre pladsen for nerverødderne og give udstråling til armen, og i lænden kan de medvirke til en forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose). Læs mere om slidgigt i ryggens små led i guiden om facetledsartrose.
Slidgigt udvikler sig langsomt over år, og symptomerne kommer og går i perioder. De typiske tegn er:
Det er vigtigt at vide, at der er dårlig sammenhæng mellem, hvad et røntgenbillede viser, og hvor meget det gør ondt. Mange har udtalte forandringer på røntgen uden smerter, og andre har betydelige smerter med beskedne fund. Smerterne afhænger lige så meget af muskelstyrke, aktivitetsniveau, søvn, vægt og generelt helbred som af selve ledforandringerne.
Diagnosen slidgigt stilles først og fremmest klinisk – ud fra din alder, symptomernes karakter og en undersøgelse af leddet. Kiropraktoren spørger til, hvornår og hvordan det gør ondt, hvad du har svært ved i hverdagen, tidligere skader, andre sygdomme og medicin. Undersøgelsen omfatter leddets bevægelighed, ømhed, hævelse, muskelstyrke og funktion – fx hvordan du går, rejser dig og går på hug – samt de omkringliggende led og ryggen, da smerter kan referere fra fx hoften til knæet eller fra lænden til hoften.
Røntgen er sjældent nødvendig for at stille diagnosen og ændrer kun undtagelsesvis behandlingen, men kan være relevant ved uklare symptomer eller forud for vurdering hos ortopædkirurg. Kiropraktoren kan henvise til billeddiagnostik og bruge ultralydsskanning til at vurdere bløddele omkring leddet. Ved tegn på andre sygdomme – fx leddegigt med varme, hævede led og langvarig morgenstivhed, urinsyregigt eller infektion – henviser kiropraktoren til lægen.
Slidgigt kan ikke helbredes, men der er god mulighed for at mindske smerterne og bevare funktionen. Danske og internationale retningslinjer – herunder Sundhedsstyrelsen, Gigtforeningen og NICE – er enige om, at førstevalget er information, træning og vægttab ved overvægt. Træning styrker musklerne omkring leddet, forbedrer bevægeligheden og nedsætter smerterne hos de fleste, og effekten er på niveau med smertestillende medicin – uden bivirkningerne.
I Danmark er GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) et struktureret program for personer med slidgigt i knæ og hofte, udviklet på Syddansk Universitet. Det består af undervisning og superviseret træning over nogle uger og udbydes af både fysioterapeuter og kiropraktorer. Resultaterne fra det danske register viser mindre smerte, bedre funktion og mindre forbrug af smertestillende hos deltagerne.
Kiropraktorens rolle er at undersøge, forklare, tilrettelægge og vejlede træningen, samt at bruge mobilisering, bløddelsbehandling og eventuelt manipulation af de omkringliggende led for at lindre smerter og forbedre bevægeligheden. Evidensen for manuel behandling ved slidgigt i knæ, hofte og ryg viser en mindre til moderat kortvarig effekt på smerte og funktion, bedst i kombination med øvelsesterapi. Smertestillende medicin – paracetamol, gigtmidler (NSAID) som tabletter eller gel, og i særlige tilfælde binyrebarkhormon-indsprøjtning i leddet – ordineres og følges af din læge. Indlæg, stok, hjælpemidler og en knæbandage kan hjælpe nogle. Kunstigt led (hofte- eller knæalloplastik) er en effektiv behandling, men er sidste mulighed, når træning og øvrig behandling ikke længere er tilstrækkelig, og smerterne begrænser hverdagen væsentligt.
Slidgigt er en kronisk tilstand, men forløbet er meget forskelligt. Hos mange er symptomerne stabile eller svingende over mange år, og kun en mindre del oplever en hastig forværring. Røntgenforandringerne går ikke tilbage, men smerter og funktion kan forbedres betydeligt med træning og vægttab, og en del oplever, at symptomerne aftager med tiden – især ved slidgigt i fingrene. Perioder med opblussen er normale og betyder ikke, at leddet har taget skade. Det afgørende for et godt liv med slidgigt er at holde sig aktiv og at få justeret behandlingen, når behovet ændrer sig. Læs mere i artiklen om kiropraktik og slidgigt.
Nej. Slidgigt (artrose) er en langsom forandring af brusk, knogle og ledkapsel i enkelte led, mest knæ, hofter, hænder og ryg, og skyldes ikke en betændelsessygdom. Leddegigt (reumatoid artrit) er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber ledhinden i mange led samtidig med varme, hævelse og langvarig morgenstivhed. Leddegigt kræver behandling hos reumatolog, og kiropraktoren henviser ved mistanke.
Nej. Brusk har ikke blodforsyning og ernæres ved, at leddet belastes og aflastes skiftevis – bevægelse er altså nødvendig for brusken. Træning styrker musklerne, der aflaster leddet, og mindsker smerterne hos de fleste. Ømhed under og lige efter træning er normalt; den bør klinge af inden næste dag. Bliver smerterne vedvarende værre, justeres belastningen sammen med kiropraktoren.
Fordi sammenhængen mellem forandringer på røntgen og smerter er svag. Mange har udtalte forandringer uden smerter, og andre har betydelige smerter med beskedne fund. Smerterne afhænger også af muskelstyrke, aktivitetsniveau, søvn, vægt, stress og nervesystemets følsomhed. Derfor stilles diagnosen klinisk, og behandlingen retter sig mod funktion og smerter – ikke mod billedet.
Ja. Kiropraktoren undersøger leddet og de omkringliggende led, forklarer, hvad slidgigt er, tilrettelægger og vejleder i træning og bruger mobilisering, bløddelsbehandling og eventuelt manipulation for at lindre smerter og forbedre bevægeligheden. Behandlingen kan ikke genopbygge brusken, men kan hos mange mindske smerter og bedre funktionen. Medicin, indsprøjtninger og vurdering af kunstigt led foregår via din læge.
GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark og er et uddannelses- og træningsprogram for personer med slidgigt i knæ eller hofte, udviklet på Syddansk Universitet. Det består af undervisning om slidgigt og superviseret træning to gange om ugen i omkring otte uger og udbydes af certificerede fysioterapeuter og kiropraktorer. Deltagerne rapporterer typisk mindre smerte, bedre funktion og mindre medicinforbrug.
Et kunstigt led overvejes, når træning, vægttab, medicin og øvrig behandling ikke længere holder smerterne nede, og smerterne begrænser hverdagen og nattesøvnen væsentligt. Røntgenforandringerne alene afgør det ikke. Beslutningen træffes sammen med en ortopædkirurg efter henvisning fra din læge. De fleste får god smertelindring af et kunstigt led, men det er et stort indgreb med en genoptræningsperiode.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Oplev hvordan kiropraktik kan forbedre din livskvalitet med artrose. Få indsigt i forebyggelse, effektive behandlingsmetoder og konkrete råd til at håndtere slidgigt i hverdagen. Minimer smerte og øg
Denne guide hjælper dig med at forstå og håndtere facetledsartrose. Vi dækker alt fra symptomlindring og effektive øvelser til kostråd og mentale mestringsteknikker, så du kan genfinde styrken og leve et aktivt liv på trods af din diagnose.
Oplever du knæsmerter eller artrose? Få en komplet guide til at styrke dine knæ med de bedste øvelser og praktiske tips. Forbedr din livskvalitet i dag!
Kiropraktisk behandling kan give lindring af smerter og øget bevægelighed ved slidgigt i hoften. Lær hvordan kiropraktik kan hjælpe dig med at håndtere gigt i hoften og forbedre din livskvalitet.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.