Smerter mellem skulderbladene sidder i brystryggen og skyldes langt oftest spændte muskler, stive led eller en holdning, der belaster. Smerterne kan også være henvist fra nakken. Sjældent er der en alvorlig årsag bag, og derfor er det vigtigt at kende de advarselstegn, der kræver akut hjælp.
Området mellem skulderbladene hører til brystryggen, den midterste del af rygsøjlen, hvor de tolv brysthvirvler er forbundet med ribbenene. Smerter her kaldes også thorakale smerter eller øvre rygsmerter. De er mindre almindelige end lænde- og nakkesmerter, men rammer alligevel mange, især personer med siddende arbejde, og de hænger ofte sammen med nakkesmerter og skuldersmerter.
Brystryggen er mere stabil end nakke og lænd, fordi ribbenene afstiver den. Derfor er diskusprolaps og slidgigt sjældnere årsager her. Til gengæld er området rigt på muskler og små led, der let bliver spændte og ømme ved langvarig statisk belastning.
Smerter mellem skulderbladene stammer overraskende ofte fra nakken. Irriterede led, diskus eller nerverødder i den nedre del af nakken kan sende smerte ned til området ved og mellem skulderbladene, uden at nakken selv gør særlig ondt. Mistanken styrkes, hvis smerten påvirkes af nakkens bevægelser, eller hvis der er snurren i armen.
Sjældent kommer smerter mellem skulderbladene fra indre organer eller alvorlig sygdom. Smerter fra hjertet kan mærkes i ryggen, især hos kvinder, ældre og personer med diabetes. Lungebetændelse, blodprop i lungen og sammenklappet lunge giver smerter, der forværres ved vejrtrækning. Galdesten og galdeblærebetændelse giver smerter under højre skulderblad, ofte efter et fedt måltid. En rift i hovedpulsåren (aortadissektion) giver pludselig, flænsende smerte mellem skulderbladene. Desuden kan knoglebrud ved knogleskørhed, infektion, helvedesild og i sjældne tilfælde kræft give smerter her. Disse tilstande ledsages næsten altid af andre symptomer, som beskrevet i boksen om røde flag.
Muskulære smerter mærkes som en diffus, murrende eller brændende ømhed, der ofte er værst efter lang tids siddende arbejde og lindres ved bevægelse, varme eller stræk. Smerter fra led er mere skarpe og præcist lokaliserede, forværres ved dyb indånding, vrid og stræk og kan være ledsaget af en følelse af at være »låst«. Henvist smerte fra nakken er ofte diffus og kan ledsages af nakkestivhed, hovedpine eller snurren i armen. Mekaniske smerter ændrer sig med stilling og bevægelse. Smerter, der er konstante uanset stilling, vækker dig om natten eller kommer sammen med åndenød, feber eller almen sygdomsfølelse, skal undersøges af en læge.
Kiropraktoren begynder med en grundig samtale om smertens karakter, debut, forløb og hvad der påvirker den, samt dit arbejde, din træning, tidligere skader og øvrige sygdomme. En vigtig del af samtalen er at udelukke røde flag: åndenød, brystsmerter, feber, vægttab, knogleskørhed, kendt kræft og blodfortyndende medicin. Herefter undersøges holdning, bevægelighed i brystryg, nakke og skuldre, de enkelte hvirvel- og ribbensled, muskelspændinger og ømme punkter samt nervefunktion. Kiropraktoren undersøger også nakken, fordi den så ofte er kilden. Ved mistanke om brud, infektion eller anden sygdom henvises til læge eller til røntgen eller MR-skanning. Kiropraktorer kan desuden bruge ultralydsskanning til at vurdere muskler og sener omkring skulderbladet.
Ved mekaniske smerter mellem skulderbladene kan kiropraktoren tilbyde:
Evidensen for behandling af brystrygsmerter er mindre omfattende end for lænde- og nakkesmerter, men studier tyder på, at manuel behandling kombineret med øvelser lindrer smerter og forbedrer funktion hos mange. Behandlingen kan ikke garantere, at smerterne forsvinder, og effekten vurderes løbende. Fysioterapeuter arbejder med lignende metoder, og massage kan give kortvarig lindring. Er smerten henvist fra nakken, rettes behandlingen mod nakken. Ved mistanke om indre sygdom er det altid lægen, der skal udrede og behandle.
Mekaniske smerter mellem skulderbladene har et godartet forløb. Akutte låsninger i led går ofte over inden for dage til få uger, mens muskulære smerter fra skærmarbejde kan være mere vedvarende, så længe belastningen fortsætter. Med behandling, øvelser og bedre arbejdsvaner oplever de fleste tydelig bedring inden for få uger. Tilbagefald er almindelige, og regelmæssig styrke- og mobilitetstræning for brystryg og skulderblade er den bedste forebyggelse. Vedvarer smerterne mere end seks uger, forværres de, eller kommer der nye symptomer, bør du kontakte læge eller kiropraktor igen.
Ja, sjældent. Smerter fra hjertet mærkes oftest som trykken eller smerte i brystet, men kan hos nogle, især kvinder, ældre og personer med diabetes, sidde i ryggen mellem skulderbladene. Kommer smerterne sammen med åndenød, koldsved, kvalme, udstråling til arm, hals eller kæbe eller en følelse af alvorlig utilpashed, skal du ringe 112. Smerter, der tydeligt ændrer sig med stilling og bevægelse, kommer sjældent fra hjertet.
Ribbenene bevæger sig ved hver indånding i de små led mod brysthvirvlerne. Er et af disse led låst eller irriteret, giver en dyb indånding en skarp, lokaliseret smerte. Det er en almindelig og ufarlig årsag, som kiropraktoren kan behandle med mobilisering eller manipulation. Kommer smerten sammen med åndenød, hoste, feber eller almen sygdomsfølelse, kan årsagen sidde i lungerne, og du skal kontakte lægen.
Ja, det er endda en af de hyppigste forklaringer. Irriterede led, diskus eller nerverødder i den nedre del af nakken kan sende smerte ned til området ved og mellem skulderbladene, uden at nakken selv gør særlig ondt. Mistanken styrkes, hvis smerten påvirkes af at dreje eller bøje hovedet, eller hvis du har snurren i armen. Kiropraktoren undersøger derfor altid nakken og retter behandlingen mod den, hvis den er kilden.
Manipulation af brystryggen kan give hurtig lindring og friere bevægelighed, når smerten skyldes et stift eller låst led, og brystryggen tåler teknikken godt. Effekten er dog oftest kortvarig, hvis den ikke følges op med øvelser, der styrker skulderbladenes muskler og holder brystryggen bevægelig, og med ændrede arbejdsvaner. Kiropraktoren undersøger altid først, om manipulation er egnet, fx ved knogleskørhed eller mistanke om anden sygdom.
Kombinér øvelser, der aktiverer skulderbladenes muskler, med øvelser, der holder brystryggen bevægelig. Gode eksempler er skulderbladsklem, roning med elastik og »Y-T-W«-øvelser liggende på maven, samt stræk bagover over en håndklæderulle og »åben bog«-rotationer liggende på siden. Lav dem dagligt i små doser, og øg gradvist. Kiropraktoren kan tilpasse programmet til dig og rette teknikken, hvis øvelserne provokerer smerten.
Gå til lægen, eller ring 112, hvis smerterne kommer sammen med åndenød, trykken for brystet, koldsved, udstråling til arm eller kæbe, feber, hoste med blodigt opspyt, mavesmerter med kvalme eller gulfarvning, eller hvis du har utilsigtet vægttab, kendt kræft eller knogleskørhed og pludselige smerter. Ved smerter, der tydeligt afhænger af stilling og bevægelse, kan du gå direkte til kiropraktoren, som undersøger først og henviser videre ved behov.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Få bedre ergonomi på kontoret og slip for smerter. Denne guide viser dig 5 enkle justeringer af din arbejdsstation, der effektivt forebygger gener i ryg, nakke og skuldre. Optimér dit arbejdsmiljø nemt og hurtigt.
Lær 7 simple, men effektive øvelser, der kan styrke din rygsøjle, forbedre din holdning og forebygge rygsmerter. Disse øvelser er designet til at give dig en sundere ryg og mere velvære i hverdagen.
Få en dybdegående forståelse af mobilisering og manipulation som behandlingsmetoder til genoprettelse af kroppens bevægelighed. Artiklen dækker teknikker, fordele og hvordan du selv kan bidrage til en bedre kropsholdning og bevægelsesfrihed.
Få effektiv lindring af muskelsmerter med triggerpunktbehandling hos kiropraktoren. Lær hvordan denne metode kan hjælpe dig med at genoprette muskelbalance og reducere smerte for en bedre livskvalitet.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.