Tennisalbue er en overbelastning af senetilhæftningen på ydersiden af albuen og rammer langt flere kontoransatte og håndværkere end tennisspillere. De fleste bliver gradvist bedre inden for 6-12 måneder, og den rette belastning er vigtigere end fuldstændig hvile. Her kan du læse, hvordan tilstanden undersøges og behandles.
Tennisalbue er en smertetilstand på ydersiden af albuen, hvor underarmens strækkemuskler hæfter på knoglefremspringet (den laterale epikondyl). Fagligt kaldes tilstanden lateral epikondylalgi eller lateral epikondylitis, men der er sjældent tale om en egentlig betændelse. I stedet ses forandringer i selve senevævet, som er blevet overbelastet over længere tid og ikke har nået at tilpasse sig.
Tilstanden er almindelig og rammer typisk mennesker mellem 35 og 55 år. Navnet stammer fra ketchersport, men i praksis er langt de fleste med tennisalbue ikke tennisspillere. Det er oftere kontoransatte, håndværkere og andre, der bruger hænderne gentaget i arbejdet. Det anslås, at omkring 1-3 ud af 100 oplever tilstanden i løbet af et år, og den dominerende arm rammes hyppigst.
Tennisalbue er en overbelastningsskade. Senerne, der løfter håndleddet og fingrene bagud, hæfter samlet på ydersiden af albuen, og især senen fra musklen extensor carpi radialis brevis er udsat. Når belastningen gennem længere tid overstiger det, senen kan nå at reparere, opstår små forandringer i senevævet, nedsat styrke og smerte ved belastning.
Rygning, overvægt og en pludselig stigning i belastning øger risikoen. Nakkeproblemer og nerveirritation kan give smerter, der minder om tennisalbue, og derfor undersøger kiropraktoren altid nakken og skulderen som en del af udredningen.
Golfalbue (medial epikondylalgi) er den tilsvarende tilstand på indersiden af albuen, hvor underarmens bøjemuskler hæfter. Den er mindre hyppig end tennisalbue, men årsager, forløb og behandling følger de samme principper. Golfalbue kan ledsages af snurren i fingrene, fordi ulnarisnerven løber tæt på senetilhæftningen.
Det typiske symptom er smerte på ydersiden af albuen, som forværres ved greb, løft og vrid. Mange beskriver, at det gør ondt at løfte en kaffekande, give hånd, vride en karklud eller åbne en dør. Smerten kan stråle ned langs underarmens overside mod håndleddet, men sjældent op i overarmen.
Symptomerne udvikler sig som regel gradvist over uger. Hævelse, varme, rødme og nedsat bevægelighed i albueleddet er ikke typisk for tennisalbue og bør undersøges nærmere.
Diagnosen stilles næsten altid på baggrund af sygehistorien og en klinisk undersøgelse. Kiropraktoren spørger til, hvornår smerterne begyndte, hvad der udløser dem, dit arbejde, din fritid og eventuelle nakke- eller skuldergener. Herefter undersøges albuen, håndleddet, skulderen og nakken.
Undersøgelsen omfatter typisk tryk på senetilhæftningen, test af håndleddets strækkemuskler mod modstand (fx Cozens test og Mills test), gribestyrke og nerveprøver. Nerveprøverne er vigtige, fordi irritation af nerverødder i nakken eller af radialisnerven i underarmen kan give lignende smerter og kræver en anden behandling.
Ved tvivl om diagnosen, eller hvis forløbet trækker ud, kan kiropraktoren bruge ultralydsskanning til at se forandringer i senen, små rifter eller forkalkninger. Røntgen eller MR er sjældent nødvendigt, men kan rekvireres via egen læge, hvis der er mistanke om andet end tennisalbue.
Der findes ingen enkelt behandling, der fjerner tennisalbue hurtigt. Målet er at dæmpe smerten, genopbygge senens styrke og tolerance og undgå tilbagefald. Kiropraktoren sammensætter en plan ud fra din belastning i hverdagen, og flere elementer kombineres ofte.
Det vigtigste er at justere belastningen, så senen får ro nok til at hele, uden at den aflastes helt. Fuld hvile svækker senen yderligere. I stedet tilpasses greb, arbejdsstillinger og træningsmængde, og der indledes gradvis styrketræning af underarmens muskler. Særligt langsom, excentrisk træning, hvor håndleddet sænkes kontrolleret med en vægt eller elastik, har moderat evidens for at mindske smerte og forbedre funktion over nogle måneder. Kiropraktoren kan tilrettelægge et program som en del af øvelsesterapi.
Bløddelsbehandling af underarmens muskler, dybe tværgående friktioner og mobilisering af albue og håndled kan lindre smerten på kort sigt og gøre det lettere at træne. Nogle har gavn af et albuebånd (epikondylitbandage), der placeres et par centimeter under albuen og aflaster senetilhæftningen under arbejde. Effekten er individuel, og båndet erstatter ikke træningen. Behandling af nakke og skulder kan være relevant, hvis undersøgelsen viser, at disse bidrager til smerten.
Binyrebarkhormon (kortison) indsprøjtet ved senetilhæftningen giver ofte markant lindring i de første uger. Flere studier viser dog, at effekten er kortvarig, og at de, der får injektionen, efter et år klarer sig dårligere og har flere tilbagefald end dem, der blot afventer eller træner. Derfor anbefales injektion i dag kun i udvalgte tilfælde og altid i kombination med træning. Operation overvejes kun, hvis gener består efter 6-12 måneders velgennemført behandling, og det gælder en lille gruppe. Lægen eller en ortopædkirurg vurderer dette.
Tennisalbue har generelt en god prognose. Hos de fleste aftager symptomerne af sig selv inden for 6-12 måneder, og langt de fleste er symptomfri efter et til to år, uanset behandling. Behandlingen handler derfor først og fremmest om at forkorte forløbet, holde dig funktionsdygtig i arbejdet og undgå, at tilstanden bliver langvarig.
Omkring hver femte oplever et længere forløb, især hvis belastningen fortsætter uændret, hvis der samtidig er nakkesmerter eller skuldergener, eller hvis smerterne har stået på længe, før behandlingen begynder. Tilbagefald forekommer, hvis man vender for hurtigt tilbage til den belastning, der udløste problemet. En gradvis optrapning og fortsat styrketræning i et par måneder efter, at smerten er væk, mindsker risikoen.
Som regel ikke. Fuldstændig hvile svækker senen og forlænger ofte forløbet. Det handler i stedet om at tilpasse belastningen: holde pauser, skifte greb, justere arbejdspladsen og undgå de få bevægelser, der gør mest ondt. Ved hårdt manuelt arbejde kan det være nødvendigt med ændrede opgaver i en periode. Tal med kiropraktoren og eventuelt din arbejdsplads om, hvad der er realistisk.
Binyrebarkhormon lindrer ofte smerten tydeligt i de første uger. Studier viser dog, at de, der får injektionen, efter et år har flere tilbagefald og klarer sig dårligere end dem, der træner eller afventer. Derfor anbefales injektion i dag kun i udvalgte tilfælde, fx hvis smerten forhindrer dig i at træne, og altid sammen med et træningsprogram. Beslutningen træffes sammen med din læge.
De fleste oplever gradvis bedring over 6-12 måneder, og langt de fleste er symptomfri inden for et til to år. Forløbet kan være kortere, hvis belastningen tilpasses tidligt, og træningen følges. Det bliver typisk længere, hvis man fortsætter uændret med den belastning, der udløste problemet, eller hvis der samtidig er nakke- eller skuldergener. Senevæv heler langsomt, så fremgangen måles i måneder.
Ja. Kiropraktoren undersøger albue, håndled, skulder og nakke for at sikre, at smerten faktisk kommer fra senetilhæftningen, og kan supplere med ultralydsskanning. Behandlingen består typisk af rådgivning om belastning, et excentrisk træningsprogram, bløddelsbehandling af underarmens muskler og mobilisering af albue og håndled. Du behøver ingen henvisning, og klinikker med ydernummer giver tilskud fra regionen til en del af prisen.
Et albuebånd (epikondylitbandage) placeres et par centimeter under albuen og flytter trækket væk fra den ømme senetilhæftning. Nogle oplever god lindring under arbejde og sport, andre mærker ingen forskel, og evidensen er begrænset. Båndet kan være et nyttigt hjælpemiddel i perioder, men det behandler ikke årsagen og erstatter ikke træning og tilpasset belastning. Brug det ikke hele dagen, og tag det af i hvile.
Tennisalbue sidder på ydersiden af albuen, hvor håndleddets strækkemuskler hæfter, og giver smerte ved greb og løft med håndfladen nedad. Golfalbue sidder på indersiden, hvor bøjemusklerne hæfter, og giver smerte ved greb og løft med håndfladen opad. Golfalbue er mindre hyppig og kan ledsages af snurren i lillefingeren, fordi ulnarisnerven løber tæt på. Undersøgelse og behandling følger de samme principper.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Denne artikel giver dig værdifulde tips og strategier til at forebygge typiske sportsskader. Lær hvordan du optimerer din træning, forbedrer din teknik og styrker din krop for at undgå afbrydelser i
Få bedre ergonomi på kontoret og slip for smerter. Denne guide viser dig 5 enkle justeringer af din arbejdsstation, der effektivt forebygger gener i ryg, nakke og skuldre. Optimér dit arbejdsmiljø nemt og hurtigt.
Denne artikel guider dig igennem målrettede genoptræningsøvelser designet til at behandle og forebygge sportsskader. Lær hvordan du sikkert og effektivt genopbygger styrke og mobilitet efter en skade.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.