Hold i nakken

Hvad er hold i nakken?

Hold i nakken, på fagsprog akut torticollis eller akut cervikal låsning, er et pludseligt anfald af smerte og stivhed i nakken, hvor det bliver meget svært eller umuligt at dreje eller bøje hovedet til den ene side. Ofte vågner man med det om morgenen, eller det kommer efter en hurtig, uventet bevægelse. Hovedet kan være trukket skævt til siden eller fremover, fordi musklerne spænder op for at beskytte nakken.

Hold i nakken er en af de almindeligste årsager til akutte nakkesmerter og rammer både børn, unge og voksne. Det er ubehageligt og kan virke dramatisk, men det er i langt de fleste tilfælde ufarligt og går over af sig selv inden for få dage til et par uger.

Årsager

Den præcise mekanisme er ikke altid klar, og ofte er der ikke én enkelt årsag. De mest sandsynlige forklaringer er:

• Låsning i et facetled: de små led mellem nakkehvirvlerne kan blive irriterede eller »hænge fast«, hvorefter musklerne omkring spænder kraftigt op.
• Akut muskelspasme: en pludselig, kraftig sammentrækning i nakkens muskler, fx efter en uvant bevægelse, et tungt løft eller et nys.
• Sovestilling: en skæv stilling på en for høj eller for lav pude, eller at falde i søvn i en stol eller på et fly.
• Træk og kulde: mange oplever hold i nakken efter at have siddet i træk eller sovet ved et åbent vindue, selvom sammenhængen ikke er videnskabeligt dokumenteret.
• Belastning og stress: perioder med mange timers skærmarbejde, dårlig søvn og øget muskelspænding gør nakken mere sårbar.

Sjældnere kan symptomer, der ligner hold i nakken, skyldes en diskusprolaps i nakken (ofte med smerter eller snurren ud i armen), en infektion i halsen eller svælget (især hos børn), piskesmæld efter et uheld eller, meget sjældent, en alvorlig underliggende sygdom. Derfor er det vigtigt at kende de røde flag.

Symptomer og tegn

Det typiske billede er:

• Pludselig, ofte kraftig smerte i den ene side af nakken, eventuelt ned mod skulderbladet eller op mod baghovedet.
• Markant nedsat bevægelighed: det gør især ondt at dreje hovedet mod den smertefulde side eller at løfte hovedet fra puden.
• Hovedet holdes skævt, og man vender hele kroppen i stedet for nakken.
• Ømme, hårdt spændte muskler på den ene side af nakken.
• Eventuelt let hovedpine eller en trykkende fornemmelse ved baghovedet.

Smerten er typisk værst de første ét til to døgn og aftager derefter gradvist, mens bevægeligheden langsomt vender tilbage. Snurren, følelsesløshed eller kraftnedsættelse i armen hører ikke til et almindeligt hold i nakken og bør undersøges.

Udredning: sådan undersøger kiropraktoren

Kiropraktoren spørger først til, hvordan og hvornår holdet opstod, om du har haft det før, om der har været et uheld, og om du har ledsagesymptomer som feber, udstrålende smerter, snurren, svimmelhed eller synsforstyrrelser. Herefter undersøges nakkens bevægelighed i alle retninger, musklernes spænding og ømhed, de enkelte leds bevægelse og nervefunktionen i arme og hænder (kraft, følesans og reflekser).

Ved et typisk hold i nakken er billeddiagnostik ikke nødvendig. Er der tegn på nervepåvirkning, forudgående traume, feber eller andre røde flag, henviser kiropraktoren til læge eller til billeddiagnostik. Kiropraktorer i Danmark er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed og kan henvise til røntgen og MR-skanning, når det er relevant.

Behandling

Hos kiropraktoren

Formålet med nakkebehandling hos kiropraktoren er at dæmpe smerten, løsne de spændte muskler og få bevægeligheden hurtigere tilbage, så du kan vende tilbage til dine normale aktiviteter. I den akutte fase bruges som regel blide teknikker:

• Mobilisering: rolige, gentagne bevægelser af nakkens led inden for det smertefrie område.
• Bløddelsbehandling: massage, tryk og stræk af de spændte muskler i nakke og skuldre.
• Manipulation: et hurtigt, præcist tryk på et låst led kan bruges, når den værste muskelspænding har sluppet, og undersøgelsen viser, at det er sikkert.
• Øvelser og rådgivning: enkle bevægeøvelser, varme, sovestilling og arbejdsstilling.

Mange oplever mærkbar lindring og bedre bevægelighed allerede efter den første behandling, men effekten varierer, og holdet går også over uden behandling. Forskningen tyder på, at manuel behandling kombineret med øvelser kan give hurtigere bedring ved akutte nakkesmerter end ingen behandling, men studierne er små, og forskellen på længere sigt er lille. Ofte er en til tre behandlinger tilstrækkeligt.

Hvornår skal du til lægen i stedet?

Kontakt lægen først, hvis holdet er opstået efter et fald, et trafikuheld eller et slag, hvis du har feber eller er alment syg, hvis du har snurren, følelsesløshed eller kraftnedsættelse i arme eller ben, eller hvis det drejer sig om et barn, der har fået skæv nakke i forbindelse med en halsinfektion. Lægen kan også hjælpe med smertestillende medicin i den akutte fase.

Hvad kan du selv gøre?

Det første døgn:

• Hold dig i gang. Sengeleje og en stiv krave forlænger forløbet; bevæg nakken roligt så langt, du kan uden at forcere smerten, flere gange i timen.
• Brug varme: en varmepude, et varmt bad eller en kornpose i 15-20 minutter ad gangen løsner musklerne hos mange.
• Smertestillende medicin i håndkøb kan tages efter aftale med apoteket eller lægen, så du lettere kan bevæge dig.
• Sov med en pude, der holder nakken i forlængelse af rygsøjlen, gerne på siden eller ryggen.

De følgende dage:

• Lav blide øvelser flere gange dagligt: drej hovedet langsomt fra side til side, nik frem og tilbage, og træk skulderbladene ned og bagud. Se konkrete nakkeøvelser mod hold i nakken.
• Skift stilling ofte, hold pauser fra skærmen, og undgå at sidde med skuldrene trukket op.
• Vend gradvist tilbage til motion og arbejde, når bevægeligheden er ved at være normal.

Prognose og forløb

Udsigterne er gode. De fleste mærker tydelig bedring inden for to til tre dage, og langt de fleste er helt eller næsten symptomfri efter en uge. Hos nogle hænger en let stivhed ved i et par uger. Tilbagefald er almindelige, især hvis nakken belastes statisk i hverdagen, og mange får hold i nakken flere gange i løbet af livet. Regelmæssige øvelser, variation i arbejdsstillinger og god søvn mindsker risikoen. Varer symptomerne mere end to uger, bliver de værre, eller kommer der nye symptomer til, bør du blive undersøgt af kiropraktor eller læge.