Sportsskader opdeles i akutte skader som forstuvninger og fibersprængninger og overbelastningsskader som akillessenetendinopati og skinnebensbetændelse, der kommer gradvist. De fleste kan behandles uden operation, men de første dage og den rette genoptræning afgør, hvor hurtigt du kommer tilbage. Her får du overblik over skadetyperne, hvorfor de opstår, hvad du selv gør de første 48 timer, og hvornår du skal søge hjælp.
Sportsskader er skader på muskler, sener, ledbånd, knogler eller led, der opstår under idræt eller anden fysisk aktivitet. De deles i to hovedgrupper. Akutte skader sker på et øjeblik: et vrid i anklen, en fibersprængning i baglåret eller et ledbånd, der rives over ved en tackling. Overbelastningsskader udvikler sig derimod gradvist over uger, fordi vævet gentagne gange belastes mere, end det kan nå at reparere mellem træningerne.
Begge typer er almindelige. Løb, fodbold, håndbold og fitness står for en stor del af skaderne i Danmark, og ankel, knæ, lår, læg og skulder er de hyppigst ramte områder. Overbelastningsskader fylder mest hos løbere og i udholdenhedssport, mens akutte skader dominerer i kontakt- og boldspil. Skaderne kan ramme alle aldre og niveauer, men risikoen stiger, når træningsmængden ændres hurtigt.
Den vigtigste enkeltårsag til overbelastningsskader er for hurtig progression: for mange kilometer, for mange spring eller for tunge løft på for kort tid. Sener og knogler tilpasser sig langsommere end muskler og kondition, så man kan føle sig i god form, mens vævet halter bagefter. Andre bidrag er:
Akutte skader giver smerte med det samme, ofte fulgt af hævelse inden for timer, misfarvning efter en til to dage og nedsat funktion. Hævelse, der kommer inden for en time, kan være tegn på blødning i et led og bør vurderes. Overbelastningsskader starter som regel med stivhed eller ømhed efter træning, der med tiden også mærkes under træningen og til sidst i hverdagen. Den udvikling er et signal om at reagere tidligt, mens skaden er lettest at behandle.
I mange år lød rådet RICE: hvile, is, kompression og elevation. Nyere viden har ændret anbefalingerne, fordi is og fuldstændig hvile kan forsinke vævets heling, og fordi den tidlige fase bør bruges aktivt. Huskeordet er i dag PEACE & LOVE. De første dage:
Herefter handler det om LOVE: Load – genoptag belastning gradvist efter smertegrænse; Optimism – tro på forløbet, det påvirker smerte og genoptræning; Vascularisation – smertefri kredsløbstræning som cykling eller svømning få dage efter skaden; Exercise – målrettede øvelser for styrke, bevægelighed og balance.
Kiropraktoren spørger til skadesmekanismen, træningsmængden de seneste uger, tidligere skader, udstyr og restitution. Herefter undersøges det skadede område for hævelse, ømhed, stabilitet, bevægelighed og styrke, og der udføres specifikke test af ledbånd, menisker og sener. Hele kæden fra fod til hofte eller fra nakke til hånd vurderes, fordi årsagen ofte sidder et andet sted end smerten.
Mange kiropraktorer kan ultralydsskanne muskler, sener og ledbånd i klinikken og dermed vurdere omfanget af en fibersprængning eller forandringer i en sene. Ved mistanke om brud, stressfraktur, korsbåndsskade eller skader, der kan kræve operation, henviser kiropraktoren til røntgen eller MR via egen læge eller til skadestue eller ortopædkirurg.
Behandlingen er beskrevet i detaljer på siden om behandling af sportsskader. Kort fortalt bygger den på gradvis belastning og målrettet træning, suppleret med bløddelsbehandling, ledmobilisering, tape og rådgivning om træningsplanlægning. Operation er kun nødvendig ved få skader, fx visse korsbånds-, menisk- og akillesseneoverrivninger, og lægen eller ortopædkirurgen vurderer dette. Kiropraktoren kan også samarbejde med din træner om tilbagevenden til sport.
De fleste sportsskader heler godt. Lette forstuvninger og fibersprængninger er typisk velfungerende efter to til seks uger, mens større ledbåndsskader tager to til tre måneder. Overbelastede sener, fx akillessenen og patellasenen, kræver ofte tre til seks måneders tålmodig træning, og stressfrakturer skal aflastes i seks til tolv uger, afhængigt af placering. Korsbåndsskader kræver ni til tolv måneders genoptræning, med eller uden operation.
Risikoen for ny skade er størst de første måneder efter tilbagevenden til sport. Den mindskes markant, hvis styrke, balance og teknik er genoprettet, og hvis belastningen øges gradvist. Kiropraktoren kan hjælpe med at fastsætte objektive kriterier for, hvornår du er klar til at vende tilbage.
Is dæmper smerten kortvarigt, men nyere anbefalinger (PEACE & LOVE) fraråder rutinemæssig brug af is og gigtmedicin de første dage, fordi betændelsesreaktionen er en del af helingen. Prioritér i stedet aflastning i få døgn, kompression med elastisk bind, at holde anklen højt og tidlig, smertefri bevægelse. Har du brug for smertelindring, kan paracetamol bruges. Ved stor hævelse eller manglende evne til at støtte bør anklen undersøges.
Oftest tidligere, end mange tror, men i tilpasset form. Smertefri kredsløbstræning som cykling eller svømning kan typisk begynde få dage efter en akut skade, og styrke- og balanceøvelser indføres gradvist. Fuld tilbagevenden til sport bør vente, til styrke, bevægelighed og balance er på niveau med den raske side, og de sportsspecifikke bevægelser kan udføres uden smerte. Kiropraktoren kan hjælpe med konkrete kriterier for hver fase.
Begge faggrupper behandler sportsskader med undersøgelse, manuel behandling og træning, og mange klinikker har begge. Kiropraktoren kan desuden ultralydsskanne sener, muskler og ledbånd i klinikken og henvise til billeddiagnostik, hvilket kan være en fordel ved tvivl om skadens omfang. Du behøver ingen henvisning til nogen af dem. Ved mistanke om brud, ledskred eller korsbåndsskade skal du først til skadestue eller læge.
En akut skade sker på et øjeblik ved en bestemt hændelse, fx et vrid, et fald eller en kraftig sammentrækning, og giver smerte og ofte hævelse med det samme. En overbelastningsskade udvikler sig gradvist over uger, fordi vævet belastes mere, end det kan nå at reparere. Den starter typisk som ømhed efter træning og breder sig til at gøre ondt under træning og i hverdagen. Behandlingen af de to typer følger forskellige tidslinjer.
En stressfraktur giver typisk en lokal, veldefineret smerte på et bestemt punkt af knoglen, fx mellemfoden eller skinnebenet, som forværres ved belastning og med tiden også mærkes i hvile og om natten. Der er ofte ømhed ved direkte tryk på knoglen, og smerten kommer efter en periode med øget træning. Røntgen viser ikke altid tidlige stressfrakturer, så ved mistanke henviser kiropraktoren eller lægen til MR. Stressfrakturer kræver aflastning.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Denne artikel giver dig værdifulde tips og strategier til at forebygge typiske sportsskader. Lær hvordan du optimerer din træning, forbedrer din teknik og styrker din krop for at undgå afbrydelser i
Denne artikel guider dig igennem målrettede genoptræningsøvelser designet til at behandle og forebygge sportsskader. Lær hvordan du sikkert og effektivt genopbygger styrke og mobilitet efter en skade.
Denne artikel guider dig til en optimeret løbestil, der minimerer risikoen for skader og maksimerer din løbepræstation. Få indsigt i teknik, træningstips og forebyggende foranstaltninger for at blive en stærkere og mere udholdende løber.
Denne artikel sammenligner forskellige behandlingsmetoder for sportsskader med fokus på effektivitet og hurtig genoptræning. Få indblik i, hvordan du vælger den rette behandling for at komme hurtigt
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.