Øvelsesterapi og genoptræning

Hvad er øvelsesterapi?

Øvelsesterapi er brug af målrettet fysisk træning som behandling. Det adskiller sig fra almindelig motion ved, at øvelserne vælges ud fra en undersøgelse af dine smerter, din bevægelighed, din styrke og det, du har svært ved i hverdagen, og ved, at belastningen øges gradvist i et planlagt forløb. Kiropraktoren vælger øvelserne, instruerer dig, justerer programmet efter din fremgang og kombinerer det ofte med manuel behandling i starten.

Et program indeholder typisk tre elementer: styrke, der gør muskler og sener mere robuste over for belastning, mobilitet, der genvinder bevægelighed i stive led og stramme muskler, og stabilitet og kontrol, der træner evnen til at styre bevægelser i ryg, bækken og skuldre. Hertil kommer ofte konditionstræning, fordi almen fysisk form har betydning for smerte og søvn. Princippet om graderet eksponering går igen i det hele: du vender gradvist tilbage til de bevægelser og aktiviteter, du har undgået, i et tempo, hvor kroppen kan følge med.

Hvornår bruges øvelsesterapi?

Træning er relevant ved næsten alle smertetilstande i bevægeapparatet, men særligt vigtig ved:

• Langvarige og tilbagevendende rygsmerter og nakkesmerter, hvor træning er den anbefalede grundbehandling
• Slidgigt i knæ, hofte og ryg, hvor træning er førstevalg før medicin og operation
• Genoptræning efter diskusprolaps, når den akutte smerte er aftaget
• Seneproblemer som tennisalbue, springerknæ og akillessenesmerter, hvor gradvis belastning er afgørende
• Efter skader, forstuvninger og operationer, når vævet kan tåle belastning
• Holdningsrelaterede smerter og smerter ved skærmarbejde
• Forebyggelse af nye episoder efter et akut hold i ryggen eller nakken

Ved akutte smerter er træning i snæver forstand sjældent det første; her handler det om at holde sig i gang og gradvist genoptage normale aktiviteter, og øvelserne kommer til, når det værste er ovre.

Sådan foregår behandlingen

Første konsultation indledes med en samtale om dine symptomer, din sygehistorie, dit aktivitetsniveau og dine mål – om det er at kunne løbe igen, sidde en arbejdsdag eller løfte et barnebarn. Kiropraktoren undersøger led, muskler og nerver, tester styrke, bevægelighed og kontrol og screener for røde flag. Ud fra det laves et program, og du får forklaret, hvorfor hver øvelse er valgt.

I starten består programmet ofte af tre til fem øvelser, som du lærer i klinikken og udfører hjemme flere gange om ugen. Ved opfølgende besøg, typisk hver eller hver anden uge, kontrolleres teknikken, belastningen øges, og øvelser udskiftes. Du kan forvente at mærke ømhed som efter træning og en vis smerte under øvelserne; det er acceptabelt, så længe smerten aftager igen inden for et døgn og ikke bliver gradvist værre. Et forløb varer typisk uger til måneder. Mærkbar effekt på styrke og funktion kræver ofte 6-12 ugers træning, mens bedre bevægelighed og tryghed kommer hurtigere.

GLA:D – et dansk koncept

GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) er udviklet på Syddansk Universitet og tilbydes af fysioterapeuter og kiropraktorer med GLA:D-uddannelse. Forløbet for knæ- og hofteartrose består af to undervisningsgange om slidgigt og smerter efterfulgt af seks ugers superviseret neuromuskulær træning to gange om ugen, oftest i små grupper. Siden 2018 findes GLA:D Ryg for personer med langvarige eller tilbagevendende lænderygsmerter efter samme model. Alle deltagere registreres i en national database, der viser, at deltagerne i gennemsnit får mindre smerte, bedre funktion og større tryghed ved bevægelse, og at mange bruger mindre smertestillende medicin efter forløbet.

Virkning og evidens

Af alle behandlinger for langvarige smerter i bevægeapparatet er træning den, der har den stærkeste dokumentation. Cochrane-reviews om øvelsesterapi ved kroniske lænderygsmerter viser, at træning mindsker smerte og forbedrer funktion mere end ingen behandling og mere end passive behandlinger, og at effekten holder sig på længere sigt. Ved knæ- og hofteartrose er effekten af træning på smerte af samme størrelse som smertestillende medicin, uden medicinens bivirkninger. NICE NG59 anbefaler et gruppebaseret træningsprogram som grundbehandling ved lænderygsmerter, og Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for lænderygsmerter, nakkesmerter og knæartrose anbefaler ligeledes superviseret træning.

Ingen enkelt træningsform har vist sig overlegen; styrketræning, stabilitetstræning, McKenzie-øvelser, pilates, yoga og gang virker omtrent lige godt, når de udføres regelmæssigt. Det vigtigste er, at du finder en form, du kan holde fast i, og at belastningen øges over tid. Effekten er typisk moderat: træning fjerner sjældent al smerte, men gør hos mange en mærkbar forskel for funktion, tryghed og antallet af dårlige dage.

Bivirkninger og sikkerhed

Træning er sikker for langt de fleste. Den almindeligste bivirkning er muskelømhed i et til to døgn og en forbigående stigning i smerter, når belastningen øges. Alvorlige skader er sjældne, når programmet er tilpasset dit niveau og øges gradvist. Hos personer med hjertesygdom, svær osteoporose, nylig operation eller tegn på nervepåvirkning tilpasses programmet efter aftale med din læge. Smerter, der bliver gradvist værre fra uge til uge, breder sig ud i arm eller ben eller ledsages af kraftnedsættelse, er grund til at stoppe og få programmet revurderet.

Alternativer og kombination

Øvelsesterapi kombineres ofte med manipulation, mobilisering eller bløddelsbehandling i de første uger, hvor manuel behandling kan dæmpe smerten nok til, at du kan komme i gang. McKenzie-metoden er en specifik form for øvelsesterapi ved ryg- og nakkesmerter. Fysioterapeuter tilbyder tilsvarende træningsforløb, og kommunerne tilbyder genoptræning efter henvisning fra sygehus. Smertestillende medicin kan bruges som støtte i en periode efter aftale med læge eller apotek, og ved slidgigt kan egen læge vurdere, om operation er relevant, hvis et træningsforløb ikke har hjulpet nok. Inspiration til øvelser finder du i vores artikler om øvelser for rygsøjlens sundhed og genoptræning efter diskusprolaps.

Pris og tilskud

Øvelsesinstruktion og opfølgning afregnes som almindelige konsultationer hos kiropraktoren, og regionen giver tilskud via sygesikringen, når klinikken har ydernummer. Nogle klinikker tilbyder holdtræning eller GLA:D-forløb til en særskilt pris, som ikke altid er omfattet af tilskud; spørg klinikken. Sygeforsikring "danmark" og private sundhedsforsikringer kan dække en del af udgiften til både behandling og træningsforløb. Bed om en prisliste, før du begynder.

Hvad kan du selv gøre?

Lav øvelserne, også på gode dage – det er regelmæssigheden, der giver effekt. Skriv ned, hvad du laver, og hvordan det går, så kiropraktoren kan justere. Accepter, at lidt smerte under træning er normalt, men sig til, hvis den tager til fra uge til uge. Kombinér programmet med daglig gang eller anden aktivitet, du kan lide, og hold fast i en vedligeholdende rutine, når forløbet er slut. Søg læge først ved feber, vægttab, kraftnedsættelse eller smerter efter en ulykke.