Holdningsproblemer

Rund ryg, fremskudt hoved, stort svaj eller en skæv ryg – mange er bekymrede for deres holdning og tror, den er skyld i deres smerter. Forskningen viser dog, at der ikke findes én korrekt holdning, og at variation og bevægelse betyder mere end den enkelte stilling. Her kan du læse, hvad kiropraktoren vurderer, og hvad du selv kan gøre.

Opdateret 22. oktober 2026

Hvad er holdningsproblemer?

Holdning er den måde, du holder kroppen, når du står, sidder og bevæger dig. Rygsøjlen har naturlige kurver – et svaj i lænden og nakken og en let runding i brystryggen – og der er stor normal variation i, hvor udtalte kurverne er. ”Holdningsproblemer” bruges i daglig tale om afvigelser fra et ideal: en rund ryg (øget kyfose), et fremskudt hoved, et stort svaj i lænden (øget lordose), skæve skuldre eller en sidekrumning af ryggen (skoliose).

Mange søger kiropraktor, fordi de er bekymrede for deres holdning eller tror, at den er årsagen til deres smerter i nakken, mellem skulderbladene eller i lænden. Forskningen de seneste år har dog ændret synet på holdning markant: der findes ikke én korrekt holdning, og sammenhængen mellem, hvordan du holder dig, og om du får smerter, er langt svagere, end man tidligere antog.

Årsager til holdningsproblemer

Din holdning formes af knoglernes form, arv, højde, muskelstyrke, vaner, humør, træthed og de opgaver, du laver i hverdagen. De fleste ”holdningsproblemer” er helt almindelige variationer, som hverken er sygdom eller skade:

  • Rund ryg i brystryggen ses ofte hos høje, slanke unge, hos ældre og hos personer, der sidder meget. En udtalt, stiv rundryg hos unge kan skyldes Scheuermanns sygdom, en vækstforstyrrelse, og hos ældre kan sammenfald af hvirvler ved knogleskørhed øge rundingen.
  • Fremskudt hoved og rundede skuldre er typisk et resultat af mange timers koncentreret arbejde ved skærm – men det er timerne i samme stilling, ikke stillingen i sig selv, der ser ud til at give gener.
  • Øget svaj i lænden ses ved svag mave- og baldemuskulatur, graviditet, overvægt og helt almindeligt som en arvelig variant.
  • Skoliose er en sidekrumning af rygsøjlen med rotation af hvirvlerne. Mindre skævheder er almindelige og harmløse. Den egentlige skoliose opstår oftest i puberteten uden kendt årsag og skal følges af læge, da den kan forværres under væksten. Børn og unge, hvor den ene skulder eller hoftekam sidder højere, eller hvor ryggen er tydeligt skæv ved foroverbøjning, bør vurderes af egen læge.

Symptomer og tegn

En holdning i sig selv gør ikke ondt. De gener, der oftest sættes i forbindelse med holdningen, er træthed og spændinger i nakke, skuldre og mellem skulderbladene efter lang tids stillesiddende arbejde, stivhed i ryggen efter at have siddet eller stået længe i samme stilling, hovedpine udløst fra nakken og en følelse af at være ”sammensunket”. Ved skoliose kan der være synlig skævhed af skuldre, skulderblade eller talje, men sjældent smerter hos børn. Ved udtalt rundryg hos ældre kan der være smerter og nedsat bevægelighed.

Et vigtigt kendetegn ved disse gener er, at de lindres ved at skifte stilling og bevæge sig. Det peger på, at problemet er for lidt variation – ikke en ”forkert” stilling. Smerter, der er til stede uanset stilling, forværres om natten eller ledsages af føleforstyrrelser, har andre årsager og skal undersøges som andre rygsmerter.

Udredning: sådan undersøger kiropraktoren

Kiropraktoren spørger til dine gener, dit arbejde, din fritid, dit aktivitetsniveau og dine bekymringer – herunder hvad du selv tror, holdningen betyder. Undersøgelsen omfatter observation af, hvordan du står, sidder og bevæger dig, rygsøjlens kurver og bevægelighed, skulderbladenes funktion, muskelstyrke og -udholdenhed i nakke, skuldre, ryg og mave samt en vurdering af, om der er stive eller ømme led og muskler, der kan behandles. Ved mistanke om skoliose måles skævheden klinisk, og børn og unge henvises til egen læge, der kan henvise til røntgen og børneortopæd.

Røntgen af holdningen hos voksne uden særlige symptomer anbefales ikke; billeder viser ofte ”skævheder”, som er normale og ikke har noget med smerterne at gøre. Kiropraktoren vurderer også, om der er tegn på andre tilstande, fx knogleskørhed, inflammatorisk rygsygdom eller nervepåvirkning, og henviser til læge ved behov.

Behandling af holdningsproblemer

Målet med behandlingen er ikke at opnå en bestemt ”rigtig” holdning, men at give dig en ryg, der kan tåle de stillinger, du bruger – og at gøre det nemt at variere dem. Holdningskorrektion hos kiropraktoren handler derfor i dag mindre om at rette dig op og mere om at løsne det, der er stift, styrke det, der er svagt, og ændre de vaner, der giver gener.

Konkret kan behandlingen omfatte mobilisering og manipulation af stive led i brystryg, nakke og skulderled, bløddelsbehandling af spændte muskler i nakke og skuldre, og især et individuelt tilpasset træningsprogram for ryggens, skulderbladenes og nakkens muskler. Evidensen for manuel behandling af spændingsgener i nakke og brystryg er moderat og viser kortvarig lindring hos mange; den stærkeste evidens er for træning, der øger styrke og udholdenhed. Hjælpemidler som holdningskorrigerende seler og bandager har ingen dokumenteret langtidseffekt og kan gøre musklerne mindre aktive. Ved egentlig skoliose hos børn og unge er behandlingen – observation, korset eller i sjældne tilfælde operation – lægens og børneortopædens område; kiropraktoren kan bidrage med træning og lindring af gener i samarbejde med dem.

Hvad kan du selv gøre?

  • Varier din stilling. Den bedste holdning er den næste. Skift mellem at sidde, stå og gå, og flyt dig mindst hvert 30.-45. minut. Det er vigtigere end at sidde ”rigtigt”.
  • Styrk ryg, skuldre og nakke 2-3 gange om ugen med øvelser som roning, rygstræk, skulderbladsøvelser og kropsstamme. Øvelser for rygsøjlens sundhed giver forslag.
  • Indret arbejdspladsen, så den passer til dig: skærmens overkant i øjenhøjde, underarmene støttet, fødderne i gulvet – og skift gerne mellem siddende og stående arbejde. Men husk, at ergonomi kun hjælper, hvis du også bevæger dig; læs mere i ergonomi vs. holdningskorrektion.
  • Slap af i skuldrene. At spænde sig op for at ”holde sig ret” er trættende og giver i sig selv spændinger. En afslappet, oprejst stilling, der føles let, er bedre end en stiv stilling, der ser korrekt ud.
  • Vær fysisk aktiv generelt. God kondition og styrke beskytter mod rygsmerter uanset holdning.
  • Bekymr dig mindre om din holdning. Frygt for at ”sidde forkert” kan øge spændinger og smerter.

Prognose og forløb

Gener, der er knyttet til lange perioder i samme stilling, bedres som regel inden for få uger, når du får mere variation i hverdagen, kommer i gang med træning og eventuelt får løsnet stive led og muskler. En medfødt eller aldersbetinget variation i ryggens kurver ændrer sig ikke væsentligt, og det er heller ikke nødvendigt for at blive smertefri.

Ved Scheuermanns sygdom og idiopatisk skoliose hos unge afhænger forløbet af, hvor tidligt tilstanden opdages, og hvor meget vækst der er tilbage; de fleste klarer sig godt uden operation. Hos ældre med rundryg på grund af knogleskørhed er det vigtigt, at knogleskørheden behandles af lægen, og at balance og styrke trænes for at forebygge fald og nye sammenfald.

Hvornår skal du søge læge?
  • Et barn eller en ung med synlig skævhed af ryg, skuldre eller hoftekam, især hvis den tiltager – kontakt egen læge med henblik på vurdering for skoliose.
  • Hurtigt tiltagende rundryg eller tab af højde hos ældre, eventuelt med pludselige rygsmerter – mulighed for sammenfald af en hvirvel ved knogleskørhed.
  • Ryg- eller nakkesmerter, der er til stede uanset stilling, og som er værst om natten.
  • Morgenstivhed i ryggen i over en time, som har varet mere end tre måneder hos en ung voksen og bedres ved aktivitet – mistanke om inflammatorisk rygsygdom.
  • Føleforstyrrelser, kraftnedsættelse, gangbesvær eller problemer med vandladning.
  • En ændring i holdningen, der ledsages af feber, uforklarligt vægttab eller almen sygdomsfølelse.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der en korrekt holdning?

Nej, ikke én bestemt. Forskningen viser stor normal variation i rygsøjlens kurver, og mennesker med meget forskellig holdning klarer sig lige godt. Det, der ser ud til at betyde noget, er at variere stillingen, bevæge sig regelmæssigt og have en krop, der er stærk nok til de opgaver, du laver. En stilling, der føles afslappet og let, er bedre end en, du skal spænde dig op for at holde.

Giver dårlig holdning rygsmerter?

Sammenhængen er svagere, end de fleste tror. Store studier har ikke kunnet vise, at en rund ryg, et fremskudt hoved eller et stort svaj i sig selv giver smerter, og mange med ”dårlig” holdning er smertefri. Det, der giver gener, er typisk lang tid i samme stilling, lav fysisk aktivitet, dårlig søvn og stress. Derfor fokuserer behandlingen på bevægelse, styrke og vaner frem for på at rette dig op.

Kan kiropraktoren rette min holdning?

Kiropraktoren kan ikke – og bør ikke – ændre din grundlæggende kropsbygning, men kan løsne stive led og spændte muskler, styrke det, der er svagt, og hjælpe dig med at ændre vaner, så du naturligt indtager flere forskellige stillinger i løbet af dagen. Mange oplever, at de holder sig mere oprejst, når ryggen bevæger sig frit og musklerne er stærke – uden at skulle tænke på det.

Virker holdningskorrigerende seler og tøj?

Der er ingen dokumentation for, at seler, bandager eller ”holdningstøj” forbedrer holdningen eller mindsker smerter på længere sigt. De kan give en kortvarig fornemmelse af støtte, men kan samtidig gøre musklerne mindre aktive, hvis de bruges meget. Pengene er bedre brugt på træning, der styrker ryg og skuldre, og på at indrette hverdagen med mere variation og bevægelse.

Mit barn har en skæv ryg – hvad skal jeg gøre?

Kontakt egen læge. Hvis den ene skulder eller hoftekam sidder højere, hvis taljen er asymmetrisk, eller hvis ryggen er tydeligt skæv, når barnet bøjer sig forover, kan det være skoliose, som skal vurderes og eventuelt følges med røntgen hos en børneortopæd under væksten. De fleste skolioser er milde og kræver kun observation. Kiropraktoren kan hjælpe med vurdering og træning i samarbejde med lægen.

Hvordan skal jeg sidde ved computeren?

Indret arbejdspladsen, så skærmens overkant er i øjenhøjde, underarmene er støttet, og fødderne har kontakt med gulvet – og skift gerne mellem siddende og stående arbejde. Vigtigst er dog at rejse dig og bevæge dig mindst hvert 30.-45. minut og at skifte siddestilling ofte, også til stillinger der ikke ser ”rigtige” ud. Den bedste siddestilling er den næste.

Kilder

  1. Patienthåndbogen: Skoliose · sundhed.dk (2024)
  2. Low back pain and sciatica in over 16s: assessment and management (NG59) · NICE (2020)
  3. Slater D et al.: ”Sit up straight”: time to re-evaluate · Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy (2019)
  4. National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter · Sundhedsstyrelsen (2016)
  5. Hvad behandler kiropraktoren? · Dansk Kiropraktor Forening (2025)

Har du holdningsproblemer?

Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.

Relaterede artikler

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.