Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Den mærkes som et trykkende eller spændende bånd om hovedet og hænger ofte sammen med spændte muskler i nakke og skuldre, stress og lange dage ved skærmen. De fleste kan selv gøre meget, og kiropraktisk behandling kan lindre hos mange.
Spændingshovedpine er den hyppigste hovedpineform overhovedet. De fleste oplever den af og til, og for nogle bliver den en tilbagevendende eller daglig følgesvend. Smerten er typisk mild til moderat, sidder i begge sider af hovedet og beskrives som et tryk eller et stramt bånd om panden, tindingerne eller baghovedet. I modsætning til migræne dunker den sjældent, forværres ikke af almindelig fysisk aktivitet og giver normalt ikke kvalme.
Navnet er lidt misvisende. Spændte muskler spiller en rolle hos mange, men hovedpinen skyldes ikke udelukkende spændinger, og den kan også opstå uden tydelig muskelømhed. Derfor bruger læger i dag ofte betegnelsen »hovedpine af spændingstypen«.
Årsagen er ikke fuldt forstået, men flere faktorer spiller sammen. Ved den episodiske form er øget følsomhed i muskler og bindevæv omkring hoved, nakke og skuldre fremtrædende. Ved den kroniske form bliver smertesystemet i hjerne og rygmarv mere følsomt, så selv små påvirkninger opleves som smerte. Kendte udløsende og vedligeholdende faktorer er:
Spændingshovedpine optræder ofte sammen med nakkesmerter, hvor stive led og ømme muskler i den øvre nakke giver smerte, der henvises op i hovedet (cervikogen hovedpine). De to tilstande kan være svære at skille ad og findes tit samtidig.
Hovedpinen kommer typisk snigende i løbet af dagen og kan vare fra en halv time til flere dage. Den mærkes som et jævnt tryk eller en stramhed, ofte i begge sider, og mange beskriver den som en »hjelm« eller et »bånd«. Musklerne i nakke, skuldre og tindinger kan være ømme ved tryk. Let lys- eller lydfølsomhed kan forekomme, men ikke begge dele samtidig, og der er ikke kvalme eller opkastning. Du kan normalt fortsætte dine daglige aktiviteter, selvom hovedpinen generer.
Spændingshovedpine inddeles efter hyppighed. Den episodiske form optræder færre end 15 dage om måneden og er langt den almindeligste. Den kroniske form indebærer hovedpine 15 dage eller mere om måneden i mindst tre måneder. Kronisk spændingshovedpine er mere invaliderende, hænger oftere sammen med stress, søvnproblemer og nedsat stemningsleje og kræver typisk en bredere indsats.
Tager du almindelig smertestillende medicin 15 dage eller mere om måneden, eller migrænemedicin, kombinationspræparater eller stærkere smertestillende 10 dage eller mere om måneden, i over tre måneder, kan medicinen i sig selv vedligeholde en daglig hovedpine. Det er en almindelig og overset årsag til kronisk hovedpine. Behandlingen er at trappe ud af medicinen i samråd med lægen, og hovedpinen bedres hos de fleste inden for få uger til måneder.
Kiropraktoren starter med en grundig samtale om hovedpinens karakter, hyppighed, varighed, ledsagesymptomer, medicinforbrug, søvn, arbejde og stressniveau. Herefter undersøges nakke, brystryg, kæbe og skuldre: ledbevægelighed, muskelspændinger og ømme punkter, holdning og nervefunktion. Formålet er at afklare, hvilken type hovedpine du har, om nakken bidrager, og om der er tegn på noget, som kræver lægelig udredning. Spændingshovedpine er en klinisk diagnose; skanning er kun relevant ved røde flag. Kiropraktoren henviser dig til din læge, hvis billedet er uklart, hvis der er mistanke om medicinoverforbrug, eller hvis hovedpinen er kronisk og kræver medicinsk forebyggelse.
Kiropraktisk hovedpinebehandling retter sig mod de muskler og led i nakke og øvre ryg, der bidrager til smerten. Behandlingen kan omfatte mobilisering og manipulation af nakkens og brystryggens led, bløddelsbehandling af spændte muskler i nakke, skuldre og kæbe, triggerpunktbehandling samt øvelser, der styrker og løsner nakkens muskulatur. Hertil kommer rådgivning om arbejdsstilling, pauser, søvn og stress.
Evidensen for manuel behandling ved spændingshovedpine er moderat. Flere systematiske oversigter finder, at manuel behandling og øvelser kan mindske hovedpinens hyppighed og intensitet, og at effekten på kort sigt er sammenlignelig med eller lidt bedre end almindelig behandling. Studierne er dog af varierende kvalitet, og effekten varierer fra person til person. Behandlingen bør derfor altid kombineres med egen indsats og evalueres løbende.
Ved episodisk spændingshovedpine kan almindelige smertestillende midler bruges til de enkelte anfald, men højst et par dage om ugen. Ved kronisk spændingshovedpine kan lægen tilbyde forebyggende medicin, typisk et antidepressivum i lav dosis, som også dæmper smerte. Den britiske retningslinje NICE CG150 nævner desuden akupunktur som en mulighed ved kronisk spændingshovedpine. Fysioterapeuter arbejder med lignende metoder som kiropraktorer, og psykologer kan hjælpe med stresshåndtering og afspændingsteknikker, som har dokumenteret effekt ved kronisk hovedpine. Læs mere om tilgangene i spændingshovedpine og kiropraktisk behandling.
Udsigterne er gode. Episodisk spændingshovedpine går som regel over af sig selv eller med enkle midler, og hos de fleste bliver den ikke kronisk. Kronisk spændingshovedpine er mere sejlivet, men mange opnår færre hovedpinedage, når stress, søvn, medicinforbrug og muskelspændinger håndteres samlet. Tilbagefald er almindelige i pressede perioder, og det er derfor en fordel at kende sine egne udløsende faktorer. Ændrer hovedpinen karakter, eller får du nye symptomer, skal du altid kontakte din læge.
Spændingshovedpine er mild til moderat, trykkende og sidder typisk i begge sider af hovedet. Den forværres ikke af fysisk aktivitet og giver ikke kvalme. Migræne er oftere ensidig, dunkende og kraftig, forværres ved aktivitet og ledsages tit af kvalme og udtalt lys- og lydfølsomhed. Mange har begge typer hovedpine, og en hovedpinedagbog over nogle uger er den bedste måde at få overblik, inden du taler med læge eller kiropraktor.
Ja, hos mange. Kiropraktoren behandler de muskler og led i nakke og øvre ryg, der bidrager til hovedpinen, med mobilisering, manipulation, bløddelsbehandling og øvelser, og rådgiver om arbejdsstilling, pauser og stress. Evidensen er moderat: studier viser, at manuel behandling og øvelser kan give færre og mildere hovedpinedage, men effekten varierer. Kiropraktoren undersøger først og henviser til lægen, hvis der er tegn på medicinoverforbrug eller behov for medicinsk forebyggelse.
Det afhænger af, hvor længe du har haft hovedpine, og hvor hyppig den er. Ved episodisk spændingshovedpine med tydelige nakkespændinger mærker mange forskel efter to til fire behandlinger. Ved kronisk hovedpine strækker forløbet sig ofte over flere uger og kombineres med øvelser og ændrede vaner. Kiropraktoren evaluerer løbende, og er der ikke bedring efter nogle få behandlinger, bør planen ændres, eller du bør henvises videre.
Ja. Tager du almindelig smertestillende medicin 15 dage eller mere om måneden, eller migrænemedicin og kombinationspræparater 10 dage eller mere om måneden, i over tre måneder, kan medicinen vedligeholde en daglig hovedpine. Det kaldes medicinoverforbrugshovedpine og er en hyppig årsag til kronisk hovedpine. Løsningen er at trappe ud i samråd med lægen; de fleste får markant færre hovedpinedage inden for få uger til måneder.
Måske delvist. Spændte muskler og stive led i den øvre nakke kan give smerte, der henvises op i baghovedet, tindingerne og bag øjnene, og mange med spændingshovedpine har samtidig nakkesmerter. Hvis hovedpinen udløses af nakkens bevægelser eller af tryk på nakken, peger det på nakken som kilde. Kiropraktoren kan afklare det ved en undersøgelse og rette behandlingen derefter.
Normalt ikke. Spændingshovedpine er en klinisk diagnose, der stilles ud fra din beskrivelse af hovedpinen og en undersøgelse. Skanning er kun relevant, hvis der er røde flag, fx pludselig voldsom hovedpine, neurologiske udfald, feber og nakkestivhed, hovedpine efter et slag eller en hovedpine, der ændrer karakter eller tiltager over uger. I de tilfælde henviser kiropraktoren eller lægen til videre udredning.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Oplever du ofte spændingshovedpine? Denne artikel udforsker, hvordan kiropraktisk behandling kan være en effektiv løsning til at lindre dine smerter og forbedre din livskvalitet. Lær mere om symptomer, årsager og behandlingsmetoder.
Lær 7 nemme øvelser, der effektivt kan forebygge og lindre nakkesmerter samt spændingshovedpine. Perfekt til hjemmet, uden brug af udstyr. Få det bedre nu!
Denne artikel sammenligner kiropraktiske behandlingsmetoder for nakkesmerter og hovedpine. Få indsigt i de bedste tilgange til at lindre dine symptomer og forbedre din livskvalitet.
Oplever du ofte nakkesmerter efter en lang dag foran computeren, eller vågner du op med spændinger i nakken? Nakkesmerter er en udbredt lidelse, men heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at forebygge dem. Lær enkle vaner og øvelser her.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.