Migræne er en neurologisk sygdom, der viser sig som anfald af kraftig, ofte ensidig og dunkende hovedpine, tit med kvalme og lys- og lydfølsomhed. Diagnosen stilles af din læge, og behandlingen er først og fremmest medicinsk og forebyggende. Kiropraktoren kan i nogle tilfælde være et supplement, især når nakken spiller med.
Migræne er en neurologisk sygdom, der kommer i anfald. Et typisk anfald giver moderat til kraftig hovedpine, som ofte sidder i den ene side af hovedet, dunker i takt med pulsen og forværres ved almindelig fysisk aktivitet. Mange får samtidig kvalme, opkastning og udtalt følsomhed for lys, lyd og lugte. Et ubehandlet anfald varer typisk mellem 4 og 72 timer.
Migræne er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Omkring 10-15 procent af befolkningen har migræne, og kvinder rammes cirka tre gange så ofte som mænd. Sygdommen begynder ofte i teenageårene eller det tidlige voksenliv, er hyppigst mellem 30 og 50 år og aftager hos mange med alderen.
Det er vigtigt at skelne migræne fra andre former for hovedpine, især spændingshovedpine, fordi behandlingen er forskellig. Nogle har begge typer, og en hovedpinedagbog er det bedste redskab til at skille dem fra hinanden.
Migræne skyldes ikke en fejl i nakken eller musklerne, men en forbigående overaktivitet i hjernens smertebaner og i de nerver, der styrer blodkarrene i hjernens hinder. Arv spiller en stor rolle; har en af dine forældre migræne, er din egen risiko markant forøget.
Selve anfaldene kan udløses eller forværres af en række faktorer, der varierer fra person til person:
Hyppig brug af smertestillende medicin kan i sig selv vedligeholde hovedpinen (medicinoverforbrugshovedpine). Det er en vigtig faldgrube, som din læge bør vurdere, hvis du har hovedpine mange dage om måneden.
Et anfald forløber ofte i faser, men ikke alle oplever dem alle:
Migræne uden aura er den hyppigste form. Migræne med aura har samme hovedpine, men indledes af aurafasen; nogle får aura uden efterfølgende hovedpine. Ved kronisk migræne har man hovedpine 15 dage eller mere om måneden i over tre måneder, hvoraf mindst otte dage har migrænetræk.
Diagnosen migræne stilles af din læge ud fra din sygehistorie og en klinisk undersøgelse. Der findes ingen blodprøve eller skanning, der kan påvise migræne; diagnosen bygger på internationale kriterier for anfaldenes karakter, varighed og ledsagesymptomer. Skanning bruges kun ved mistanke om en anden årsag. Ved svær eller kompliceret migræne kan lægen henvise til en neurolog eller en hovedpineklinik.
Går du til kiropraktor med hovedpine, vil kiropraktoren spørge grundigt ind til hovedpinens karakter, hyppighed og ledsagesymptomer og undersøge nakke, brystryg, kæbe og muskulatur. Formålet er at afklare, om nakken bidrager til dine symptomer, og at opfange de røde flag, der kræver lægelig vurdering. Kiropraktoren stiller ikke diagnosen migræne, men anbefaler udredning hos lægen, hvis det ikke allerede er sket.
Behandlingen af migræne er først og fremmest medicinsk og følger nationale og internationale retningslinjer, blandt andet den britiske NICE-retningslinje CG150 om hovedpine. Den har to spor:
Lægen vurderer også, om et medicinoverforbrug skal nedtrappes, og om der er behov for hjælp til søvn, stress eller andre udløsende faktorer.
Kiropraktoren behandler ikke migrænesygdommen i sig selv, og evidensen for manuel behandling ved migræne er begrænset. Enkelte studier peger på, at manipulation og mobilisering af nakken kan reducere antallet af migrænedage hos nogle, men studierne er små og af varierende kvalitet, og effekten er usikker. Manuel behandling kan derfor ikke erstatte den medicinske behandling.
Kiropraktoren kan dog være et supplement, især hvis du samtidig har nakkesmerter, spændinger i nakke og skuldre eller en stiv brystryg, som forstærker eller udløser dine anfald. Hovedpinebehandling hos kiropraktoren omfatter typisk blide mobiliserende teknikker, bløddelsbehandling af spændte muskler, øvelser og rådgivning om arbejdsstilling, søvn og triggere. Kiropraktoren samarbejder med din læge, hvis der er behov for det.
Migræne er en kronisk sygdom, der kommer og går i perioder gennem livet. Den kan ikke helbredes, men hos de fleste kan anfaldene blive færre og mildere med den rigtige kombination af medicin, forebyggelse og livsstil. Mange kvinder oplever bedring efter overgangsalderen, og hos en del aftager anfaldene med årene. Perioder med stress, søvnmangel eller hormonelle ændringer kan give flere anfald. Får du hovedpine mere end otte til ti dage om måneden, eller ændrer din hovedpine karakter, bør du altid tale med din læge.
Kiropraktoren behandler ikke selve migrænesygdommen, og evidensen for manuel behandling ved migræne er begrænset. Kiropraktoren kan undersøge, om spændinger eller stive led i nakken bidrager til dine anfald, og behandle dem med blide teknikker, øvelser og rådgivning. Det kan være et supplement til den medicinske behandling, som din læge står for, men aldrig en erstatning. Har du ikke fået stillet diagnosen hos lægen, vil kiropraktoren anbefale det.
Migræne er typisk ensidig, dunkende, moderat til kraftig og forværres ved fysisk aktivitet, ofte med kvalme og lys- og lydfølsomhed. Spændingshovedpine er mild til moderat, trykkende, sidder i begge sider og giver normalt ikke kvalme. Mange har begge typer. En hovedpinedagbog over en måned er det bedste redskab, og din læge kan stille diagnosen ud fra den og en undersøgelse.
Aura er forbigående neurologiske symptomer, der udvikler sig over nogle minutter og varer 5-60 minutter, oftest synsforstyrrelser som flimren eller blinde pletter, sjældnere snurren i ansigt eller arm eller besvær med at finde ord. Aura er ikke farlig i sig selv, men første gang du oplever den, eller hvis symptomerne varer over en time eller kommer pludseligt, skal du søge læge, så en blodprop eller anden årsag kan udelukkes.
Forebyggende behandling overvejes typisk, når du har migræneanfald flere gange om måneden, når anfaldene er langvarige eller invaliderende, eller når anfaldsmedicin ikke virker godt nok eller bruges så ofte, at der er risiko for medicinoverforbrugshovedpine. Det er din læge, der vurderer behovet og vælger præparat. Effekten vurderes efter nogle måneder, og behandlingen kombineres altid med gode søvn-, måltids- og motionsvaner.
Migræne er en sygdom i hjernens smertesystem og skyldes ikke nakken. Mange mærker dog stivhed og smerter i nakken som forvarsel eller en del af anfaldet, og spændinger i nakke og skuldre kan hos nogle være med til at udløse anfald. Derfor kan det hos nogle hjælpe at få behandlet nakken og lave øvelser, men det er et supplement og ikke en forklaring på selve migrænen.
Normalt ikke. Migræne diagnosticeres ud fra din sygehistorie og en klinisk undersøgelse, og en skanning kan ikke påvise migræne. Lægen henviser til skanning, hvis der er røde flag, fx pludselig voldsom hovedpine, neurologiske udfald der ikke går væk, hovedpine der ændrer karakter, eller nyopstået hovedpine efter 50-årsalderen. Ved typisk migræne giver skanning ingen yderligere information.
Find en kiropraktor i nærheden af dig – med åbningstider, overenskomst og kort.
Denne artikel giver dig en dybdegående guide til migræne, herunder hvordan du forstår dens kompleksitet, de mest effektive behandlingsstrategier og praktiske forebyggelsesmetoder. Forbedr din livskvalitet i dag.
Denne artikel dykker ned i migræne og hovedpine, hjælper dig med at forstå de almindelige triggere og præsenterer en række behandlingsmuligheder. Få praktiske råd til at forebygge anfald og forbedre din livskvalitet.
Denne artikel sammenligner kiropraktiske behandlingsmetoder for nakkesmerter og hovedpine. Få indsigt i de bedste tilgange til at lindre dine symptomer og forbedre din livskvalitet.
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.