Tilstandsforklaring

Vestibulær migræne: svimmelhed med eller uden hovedpine

Vestibulær migræne kan give tilbagevendende svimmelhed og balanceproblemer, også uden hovedpine. Få overblik over typiske symptomer, forskellen fra øresten, lægens udredning og mulighederne for behandling.

Artiklen er udarbejdet med hjælp fra et AI-værktøj på baggrund af de nævnte kilder og er ikke gennemgået af en sundhedsfaglig person.

Vestibulær migræne: svimmelhed med eller uden hovedpine

Hvad er vestibulær migræne?

Vestibulær migræne er en migrænetilstand, hvor tilbagevendende svimmelhed og følsomhed for bevægelse er fremtrædende. Ordet vestibulær henviser til balancesystemet, som omfatter balanceorganerne i det indre øre og deres forbindelser til hjernen. Tilstanden betyder ikke nødvendigvis, at balanceorganerne er beskadigede.

Hovedpine kan ledsage svimmelheden, men den kan også mangle under nogle eller alle svimmelhedsanfald. Mange har tidligere haft mere genkendelige anfald af migræne. Hos andre bliver sammenhængen først tydelig, når lægen spørger til tidligere hovedpine, lys- og lydfølsomhed eller synsoplevelser.

Svimmelhed uden hovedpine er dog ikke i sig selv tegn på vestibulær migræne. Diagnosen kræver et tilbagevendende mønster, en forbindelse til migræne og en vurdering af, om andre sygdomme bedre forklarer symptomerne.

Typiske symptomer: svimmelhed, balancegener og følsomhed for bevægelse

Vestibulær migræne kan opleves forskelligt fra person til person og fra anfald til anfald. Nogle føler, at rummet drejer rundt. Andre beskriver en gyngende fornemmelse, som at stå på et skib, eller en usikkerhed ved at gå.

  • Rotationssvimmelhed: Omgivelserne eller kroppen føles, som om de bevæger sig.
  • Bevægelsesfølsomhed: Hoveddrejninger, bilkørsel eller det at bøje sig kan fremkalde ubehag og kvalme.
  • Visuel følsomhed: Trafik, rulning på skærme og travle supermarkedsgange kan forværre generne.
  • Balancebesvær: Det kan være svært at orientere sig eller gå sikkert under et anfald.
  • Migrænetræk: Lys- og lydfølsomhed, kvalme, hovedpine eller synsaura kan optræde sammen med svimmelheden.

Generne kan komme spontant eller udløses af bevægelse. Nogle anfald opleves som korte, gentagne episoder, mens andre varer længere. Træthed og en følelse af at være omtåget kan fortsætte, efter at den værste svimmelhed er aftaget.

Beskriv gerne for lægen, om du oplever rotation, gyngen eller snarere en fornemmelse af at skulle besvime. Det hjælper med at skelne mellem forskellige årsager til svimmelhed.

Hvorfor opstår vestibulær migræne?

Den præcise mekanisme er ikke fuldt afklaret. En sandsynlig forklaring er ændret følsomhed i de netværk, der bearbejder balance, syn, bevægelse og smerte. Hjernen kan under et anfald få sværere ved at samordne sanseindtrykkene, så almindelige bevægelser opleves ubehagelige eller desorienterende.

Migræne har ofte en arvelig komponent. Søvnunderskud, stress, uregelmæssige måltider og hormonelle ændringer kan hos nogle bidrage til anfald. Det er individuelt, hvilke påvirkninger der spiller en rolle, og et anfald behøver ikke have en tydelig udløser.

Spændte nakkemuskler kan optræde samtidig, blandt andet fordi man holder hovedet stift for at undgå svimmelhed. Det beviser ikke, at nakken er årsagen. Ømhed eller nedsat bevægelighed i nakken kan ikke alene forklare eller bekræfte vestibulær migræne.

Hvordan skelner lægen mellem vestibulær migræne, aura og øresten?

Egen læge er et relevant udgangspunkt ved tilbagevendende, uforklaret svimmelhed. Lægen spørger til anfaldets start, varighed, udløsere, ledsagesymptomer, medicin og tidligere migræne. Det er også relevant, om hørelsen ændrer sig, eller om svimmelheden især kommer, når du rejser dig.

Undersøgelsen kan omfatte øjenbevægelser, balance, gang, nervesystem, ører og blodtryk. Afhængigt af fundene kan lægen henvise til en øre-næse-halslæge eller neurolog. Der findes ikke en enkelt blodprøve eller skanning, der bekræfter vestibulær migræne. Skanning bruges ved mistanke om andre årsager, ikke automatisk ved ethvert anfald.

TilstandTypiske kendetegnHvad hjælper med afklaringen?
Vestibulær migræneTilbagevendende svimmelhed med forbindelse til migræne. Hovedpine kan mangle.Anfaldsmønster, migrænehistorie og ledsagende lys- og lydfølsomhed eller aura.
Aura uden hovedpineForbigående neurologiske symptomer, ofte flimren eller zigzagmønstre i synet, eventuelt føle- eller sprogforstyrrelser.Hvordan symptomerne udvikler sig, og om de forsvinder helt igen.
ØrestenKorte svimmelhedsanfald ved bestemte hovedstillinger, eksempelvis når man vender sig i sengen.Stillingsprøver, hvor behandleren vurderer svimmelhed og karakteristiske øjenbevægelser.
Svimmelhed med nakkegenerNakkesmerter og svimmelhed optræder samtidig, men kan have forskellige årsager.Undersøgelse af både nakken og andre mulige forklaringer på svimmelheden.

Ved øresten har små kalkkrystaller flyttet sig ind i en af balanceorganets buegange. Tilstanden kan ofte behandles med bestemte stillingsmanøvrer. De er ikke en generel behandling for vestibulær migræne. Begge tilstande kan forekomme hos samme person.

Vestibulær migræne er heller ikke blot en anden betegnelse for aura uden hovedpine. Almindelig aura og vestibulære anfald har forskellige mønstre. Nye tale-, syns- eller føleforstyrrelser skal vurderes lægeligt og må ikke på forhånd tilskrives migræne.

Forløb og prognose: tilbagevendende anfald og gener i hverdagen

Forløbet varierer. Nogle har tydeligt afgrænsede anfald og fungerer godt imellem dem. Andre har vedvarende bevægelsesfølsomhed eller usikker balance mellem anfaldene. Belastning, søvn og andre sygdomme kan påvirke, hvor meget generne fylder.

Det kan blive svært at arbejde ved skærm, handle eller bruge offentlig transport. Frygt for nye anfald kan føre til, at man bevæger sig mindre og undgår flere situationer. Vedvarende undgåelse kan gøre det sværere at genvinde trygheden ved bevægelse.

Mange kan opnå bedre kontrol gennem en individuelt tilpasset plan, men der findes ikke et sikkert tidspunkt, hvor symptomerne forsvinder. Ved vedvarende svimmelhed bør lægen revurdere, om der også er andre forklaringer. Nye eller tydeligt ændrede symptomer skal vurderes på ny, selv om diagnosen allerede er stillet.

Søg akut lægehjælp ved pludselig voldsom hovedpine, talebesvær eller lammelser

Ring 112 ved pludseligt opstået talebesvær, lammelse, skævhed i ansigtet eller anden mistanke om slagtilfælde. Det gælder også, hvis svimmelhed er det mest fremtrædende symptom. Pludselig, ekstrem hovedpine kan ligeledes være tegn på alvorlig sygdom og kræve 112.

Kontakt egen læge med det samme ved hovedpine med feber og nakkestivhed, forvirring eller nye synsforstyrrelser. Uden for lægens åbningstid kontaktes lægevagten eller Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden. Pludselig udtalt svimmelhed med nyt besvær med at stå eller gå kræver også akut vurdering.

Bestil desuden lægevurdering ved ny hovedpine udløst af hoste, pres eller anstrengelse, eller hvis hovedpinen tydeligt ændrer sig med kropsstillingen. Ny hovedpine efter 50-årsalderen med øm tinding eller kæbesmerter ved tygning skal vurderes hurtigt. Det samme gælder ny hovedpine ved kræft eller nedsat immunforsvar.

Behandlingsmuligheder: egenomsorg, medicin hos lægen og målrettet fysioterapi

Behandling af vestibulær migræne tilpasses anfald, ledsagesymptomer og påvirkningen af hverdagen. Dokumentationen er mere begrænset end ved almindelig migrænehovedpine. Derfor kan det være nødvendigt at justere planen sammen med lægen.

Egenomsorg og registrering af anfald

  • Hold en nogenlunde regelmæssig døgnrytme, og undgå at springe måltider over.
  • Drik tilstrækkeligt, og undersøg eventuelle udløsere uden at indføre omfattende kostrestriktioner.
  • Notér svimmelhedens karakter, varighed, ledsagesymptomer og medicinforbrug i en dagbog.
  • Bevar fysisk aktivitet på et niveau, du kan håndtere, og øg belastningen gradvist.
  • Undlad bilkørsel, cykling i trafik og arbejde i højden, når svimmelheden påvirker orientering eller balance.

Under et kraftigt anfald kan rolige omgivelser og en sikker siddende eller liggende stilling mindske ubehaget. Mellem anfaldene er langvarig inaktivitet sjældent en hensigtsmæssig strategi.

Medicin og træning af balancesystemet

Lægen kan overveje kvalmestillende medicin og behandling af eventuel migrænehovedpine. Triptaner kan hjælpe hovedpinen hos nogle, men effekten på selve svimmelheden er usikker. Ved hyppige eller belastende anfald kan forebyggende migrænemedicin være relevant. Valget afhænger blandt andet af andre sygdomme, bivirkninger og eventuel graviditet.

En fysioterapeut med erfaring i svimmelhed kan tilbyde vestibulær rehabilitering: individuelt tilpassede øvelser for balance, blikstabilitet og tilvænning til bevægelse. Træningen kan især være relevant ved gener mellem anfaldene. Øvelsernes belastning skal tilpasses, så de ikke giver en uforholdsmæssig eller vedvarende forværring.

Kiropraktorens rolle ved samtidige nakkegener

En kiropraktor undersøger først og henviser til egen læge eller anden faggruppe ved behov. Ved uforklaret svimmelhed bør en mulig migræne- eller balancesygdom afklares frem for at antage, at symptomerne kommer fra nakken.

Hvis du også har nakkesmerter, kan rådgivning, øvelser og eventuelt manuel behandling overvejes for disse gener. Fysioterapi og egenomsorg er andre muligheder. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at anbefale manipulation af nakken som behandling af vestibulær migræne.

Et forløb for nakkegener bør have konkrete mål, eksempelvis lettere hoveddrejning eller bedre tolerance for arbejdsstillinger. Mindre nakkesmerte er ikke i sig selv dokumentation for, at migrænetilstanden er behandlet.

Der kræves ingen lægehenvisning til kiropraktor. Hos en kiropraktor med overenskomst dækker det offentlige tilskud en del af prisen, og klinikken oplyser den aktuelle pris.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man have vestibulær migræne uden hovedpine?

Ja. Et svimmelhedsanfald kan godt være led i vestibulær migræne, selv om hovedet ikke gør ondt. Lægen ser blandt andet efter tidligere migræne og andre migrænetræk under anfaldene, såsom lys- og lydfølsomhed eller synsaura. Fravær af hovedpine hverken bekræfter eller udelukker diagnosen. Gentagen svimmelhed uden en kendt forklaring bør derfor undersøges.

Hvordan føles svimmelhed ved vestibulær migræne?

Nogle oplever, at omgivelserne snurrer, mens andre føler sig gyngende eller usikre på benene. Bevægelige billeder, menneskemængder og hovedbevægelser kan give kvalme eller desorientering. Oplevelsen behøver ikke være ens ved hvert anfald. Fortæl lægen, hvad du mærker, hvad der udløser det, og om du samtidig bliver følsom over for lys eller lyd.

Hvad er forskellen på vestibulær migræne og øresten?

Øresten giver typisk korte anfald knyttet til en bestemt bevægelse, eksempelvis at lægge sig eller vende sig i sengen. Vestibulær migræne kan også påvirkes af hovedbevægelser, men har ofte et bredere anfaldsmønster og forbindelse til andre migrænesymptomer. Stillingsprøver hjælper med at påvise øresten. Man kan have begge tilstande, så symptomerne alene giver ikke altid svaret.

Er vestibulær migræne det samme som aura uden hovedpine?

Nej. Aura uden hovedpine viser sig typisk ved forbigående synsoplevelser og kan også omfatte føle- eller sprogforstyrrelser. Ved vestibulær migræne dominerer svimmelhed og bevægelsesfølsomhed. Tilstandene kan forekomme hos samme person, men vurderes ud fra forskellige mønstre. Pludseligt talebesvær, lammelse eller andre nye neurologiske symptomer må ikke antages at være aura; ved mistanke om slagtilfælde ringes 112.

Hvilke behandlingsmuligheder kan lægen tilbyde?

Lægen kan lægge en plan for anfald og vurdere behovet for forebyggende migrænemedicin. Kvalmestillende behandling kan være relevant, mens medicin mod migrænehovedpine ikke nødvendigvis dæmper svimmelheden. Ved fortsat usikker balance eller bevægelsesfølsomhed kan målrettet fysioterapi indgå. Effekten vurderes ud fra både anfald og funktion i hverdagen, og behandlingen justeres ved utilstrækkelig virkning eller generende bivirkninger.

Kan behandling af nakkegener hjælpe, hvis man også har vestibulær migræne?

Behandling kan muligvis lette en samtidig smertefuld eller stiv nakke, men det er ikke det samme som at behandle vestibulær migræne. En kiropraktor eller fysioterapeut kan undersøge nakkegenerne og foreslå relevante øvelser og andre tiltag. Kiropraktoren undersøger først og henviser ved behov. Manipulation af nakken har ikke tilstrækkelig dokumentation som behandling af selve migrænerelaterede svimmelheden.

Kilder

  1. A1.6.6 Vestibular migraine · International Headache Society
  2. Vestibular migraine · Johns Hopkins Medicine
  3. Vestibular migraine: Diagnostic criteria (Update): Literature update 2021 · Journal of Vestibular Research (2022)
  4. Headaches in over 12s: diagnosis and management – Recommendations · NICE
  5. National klinisk retningslinje: ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter · Sundhedsstyrelsen (2016)
  6. Priser og tilskud hos kiropraktor · Dansk Kiropraktor Forening

Find en kiropraktor i nærheden

Sammenlign klinikker i din by – med åbningstider, overenskomst og kort.

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på KiropraktorInfo er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, kiropraktor eller anden autoriseret sundhedsperson. Søg altid læge ved akutte eller alvorlige symptomer.

Relaterede artikler

Alle artikler